Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/113

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


103 Ramme. Min Fader blev da Mægler. Jakob fik atter Lov til at komme til Paris, og blev der an- bragt i Baron de Rochetai1lé’s Tjeneste. Han blev i Frankrige; jeg tror, han senere kom til en Cir- kus. Dette er i Korthed, hvad jeg ved om dette Medlem af Familien Tronhus i Vaage. Hans Fader og SøSkende vil være kjendt af mange, som har besøgt dem paa Randsværk og BesSesæteren. Kan- ske Jakob endnu er i Live. Men det var egentlig om Englændere i Norge, jeg i dette Afsnit skulde meddele mine Erindringer. Hertugen af Roxburghes nærmeste Naboer mod Øst var to Herrer, som forpagtede Laksefisket i Tana, Iveson og Philips. Jeg har aldrig seet dem, men oftere hørt dem omtale i fordelagtige Udtryk. I Namsen fiskede en hel Del, ligesom der ved de andre trønderske Elve var forskjellige, som havde slaaet sig ned. Eira og Rauma var ogsaa bortfor- pagtet. I Stryn laa gjerne en Forretningsmand fra Liverpool, Mac Diarmid. Jarlen af Ducie var lige- saa blandt de stadige Gjæster. Det er ikke mange Aar, siden jeg saa ham som gammel Mand paa sin Yacht inde i Aurlandsfjorden. Det var længe det fiskende Element, som var det mest fremher- skende. Men der var ögsaa andre, som aflagde mere flygtige Besøg. Jeg traf i 1866 en Herre ved Navn Llewellyn, som paastod, han kunde regne sin Slægts- forbindelse med de gamle waliSiSke Fyrster. Saa var der i 1872 en uforlignelig Skotte, som kaldte sig Major Giles of Gilestone, og som regnede“sit