103 Ramme. Min Fader blev da Mægler. Jakob fik atter Lov til at komme til Paris, og blev der an- bragt i Baron de Rochetai1lé’s Tjeneste. Han blev i Frankrige; jeg tror, han senere kom til en Cir- kus. Dette er i Korthed, hvad jeg ved om dette Medlem af Familien Tronhus i Vaage. Hans Fader og SøSkende vil være kjendt af mange, som har besøgt dem paa Randsværk og BesSesæteren. Kan- ske Jakob endnu er i Live. Men det var egentlig om Englændere i Norge, jeg i dette Afsnit skulde meddele mine Erindringer. Hertugen af Roxburghes nærmeste Naboer mod Øst var to Herrer, som forpagtede Laksefisket i Tana, Iveson og Philips. Jeg har aldrig seet dem, men oftere hørt dem omtale i fordelagtige Udtryk. I Namsen fiskede en hel Del, ligesom der ved de andre trønderske Elve var forskjellige, som havde slaaet sig ned. Eira og Rauma var ogsaa bortfor- pagtet. I Stryn laa gjerne en Forretningsmand fra Liverpool, Mac Diarmid. Jarlen af Ducie var lige- saa blandt de stadige Gjæster. Det er ikke mange Aar, siden jeg saa ham som gammel Mand paa sin Yacht inde i Aurlandsfjorden. Det var længe det fiskende Element, som var det mest fremher- skende. Men der var ögsaa andre, som aflagde mere flygtige Besøg. Jeg traf i 1866 en Herre ved Navn Llewellyn, som paastod, han kunde regne sin Slægts- forbindelse med de gamle waliSiSke Fyrster. Saa var der i 1872 en uforlignelig Skotte, som kaldte sig Major Giles of Gilestone, og som regnede“sit
