Side:Erindringer fra et halvt Aarhundredes Vandreliv.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


g 9O W Alt hvad der var i Verden af galt, skrev sig efter hans Mening fra Kvindekjønnet, og dette fik hans Husholderske daglig at høre. Hun lavede alligevel god Mad for den Utaknemmelige og for hans Gjæster. Rynning ventede snart Biskopen paa Visitats og havde i den Anledning længe havt seks Flasker Champagne i sin Kjælder. Men til Ære for min Fader skulde nu en af dem springe, og saa kom det for Dagen, at den havde ligget der for længe. Den mousserede ikke og smagte som Stikkelsbærvin. Ved et af vore Besøg hos FIakstadpræsten kom vi ogsaa ud til GimSøy, hvor vi traf den nu be- kjendte Runesten. Denne var i de Dage blot lidet kjendt. Nu henledede jeg efter Hjemkomsten O. Ryghs Opmærksomhed paa dens TilværelSe og gav der- med Anledning til, at den blev indsendt til Bergens MuSeum. Paa Buksnes Præstegaard og det nærliggende Han- delssted Balstad hos Brødrene Tengmann havde jeg Anledning til at se og tale med en af Lofotens origi- naleste Typer. Det var Løitnant WesterWaldt, som siden 1816 havde ført et Eneboerliv ved Balstad i Buksnes. Om ham fortaltes følgende: Løitnant WesterWaldt – jeg tror han hed Casper WesterWaldt – var Søn af en i 1822 afdød Sogne- præst til Buksnes, som havde været gift med en uægte Datter af en General MotZfeldt. Som ganske ung var han bleven sendt til Kjøbenhavn og var der kommen ind paa Søkadetakademiet, og det sagdes, at han var bleven Page ved Kongens Hof.