Side:En Tale om Maalsagen.djvu/9

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Forsprang, (og det er saa vist ikke Sprogets Skyld; den dygtigste Del, Jyderne, taler en Dialekt, som det volder ligesaa stor Vanskelighed at forstaa som nogen norsk). De svenske Bønder har ogsaa naad Forsprang i adskilligt. Af Beretninger fra Folkebibliotekerne i Amerika og England kan vi se, at Arbeiderne der læser mere end norske Bønder. Vi leverer som Fiskere Verdensmarkedets simpleste Vare; vort Jordbrug trænger Værn af Toldvæsenet; ti vi, som kunde ha det beste Smør, den fineste Ost, vi har saavidt begyndt at faa Indsigt i det. Renslighedsstellet staar ikke paa Højde med moderne Krav. Nordmændene holdes endnu i Almindelighed for et mageligt Folk. At særskilt Bønderne er det, har gaat ud over Skogen; den er ilde medfaren. Nej, vi faar nok spænde i! Men hvordan skal norske Bønder komme op, hvis der ikke er nogen foran dem og over dem, som videnskabelig udruster sig og rækker dem Kundskab? Nej, de, som tror, de selv faar det lettere, naar alt drages ned til dem, eller naar de selv faar være i Fred, der de er, — de skuffer sig. De har ingen Ret at tale med her.

Vi kan ikke ofte nok minde om, at Kulturen er den Magt, som kommanderer over os alle. Kultur er mere end Fædreland. At nægte det er ligt med at nægte Amerikas Bebyggelse. Den stærkeste Aarsag til Amerikas Bebyggelse er netop denne. Krænk en Mand i hans Tro, i hans Retfærdighedsfølelse, i hans Adgang til retskaffent Erhverv; eller læg Byrder paa ham, som hans Følelse af Menneskeværd oprører sig mod, saa vender han Fædrelandet