kunde der nok være, adskilligt at berigtige, og førend jeg begynder, paa nogen egentlig Beskrivelse af min Reise fra Vadsø af og østover, vil jeg meddele nogle statistiske Oplysninger om den lappiske Befolkning, især i ældre Tider, som hidtil dels ikke have været kjendte, dels ikke paaagtede.
Den almindeligste Forestilling om Forholdet mellem de to Nationaliteter i Finmarken, Nordmænd og Lapper, synes at være den, at Lapperne ikke blot er et yderst svagt Folk, men en Befolkning, der har været og er aftagende, en «uddøende Race». Det er vistnok ogsaa fuldkommen sandt, at Lappen i en ligefrem Styrkeprøve i Almindelighed vil komme tilkort mod Nordmanden og Finnen, men paa den anden Side tør det vel ogsaa ofte hænde, at Lappen kan vise sig ligesaa kjek til at udsætte sig for Livsfare paa Fjeld og Hav, ligesaa seig til at udholde Besværligheder og ihærdig til at overvinde Hindringer i Naturforholdene som nogen Nordmand eller Fin. Meningerne om Mod, Svaghed og Styrke kunne imidlertid være yderst forskjellige, og nogen afgjørende Dom i saa Henseende er vanskelig at afgive. Anderledes forholder det sig derimod med den anden ligesaa almindelige Paastand, at Lapperne ere en «uddøende Race». Denne beror ikke paa noget Skjøn, men maa ligetil kunne bevises som Sandhed eller modbevises som urigtig, naar tilstrækkelige og paalidelige statistiske Oplysninger kunne tilveiebringes for et længere Tidsrum.
Den ældste hidtil bekjendte Opgave over den samlede Befolkning i det egentlige Finmarken finder man hos Magnus Durell i hans «Relationer om Finmarken». Han opgiver, at der i Øst- og Vestfinmarken eller Vardøhus Lehn i Aaret 1653 fandtes 537 Leilændings-Bønder, der kaldes «Bofæste-Mænd» og 327 Tjeneste-
Navn Samer. Finnerne eller Suomerne kalde dem derimod Lappalaiset. Denne Benævnelse er optaget af Svenskerne og tildels ogsaa af Nordmændene, som dog end nu i den nordligste Del af Landet kalde dem Finner. Af Ordet Lap har man mange forskjellige Udtydninger. Det sandsynligste er med Skogman (Suomi 1870) at udlede Ordet af det finske Verbum lappaa (?), der bruges i Forbindelse med andre Verber for at betegne, at en Bevægelse gaar lige langt frem og tilbage, f. Ex. Hän kulkee lappaa (?), han vandrer frem og tilbage, saaledes som ogsaa Nomadelappen gjør med sine Rensdyr. Af dette lappaa er afledet Lappalainen, en Nomade, ligesom Kerjäläinen, en Tigger, er afledet af Verbet kerjää, tigge.
