Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/75

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


67 sinar. — Gisl (geisle), straalande. — Fal-hovne, med hov som høver foten liksom falen høver spjotskafte. — (iiilltopp var etter Snorre hesten til Heimdall. - - Lettfete, lettfot. — 10 hestar er her nemnde. Sleipne er den ellefte. 31. Snorre fortel litt annarleis, at den eine roti er hjaa æsine og ei yvir Nivlheim. 32. Ratutosk (av rate, rotte, som var kjend i England ved dette leite) meiner Bugge er eit engelsk ord. Paa ein kross ved Bewcastle i Cumberland med angelsaksisk rune innskrift er det bilæte av ein ranke som fleire dyr ét av, øvst tvo fuglar, ogso tvo ikorn, nedpaa drakar eller ormar. I ein fabel av Phaedrus er det fortalt um ein villkatt som ber ovunds-ord millom ørni i eike-toppen og villsvine ved roti. Ørni er kanskje meint som eit symbol paa æsine (Odin heiter Arnhovde), ikorne paa Loke, og draken Nidhogg (ni<s, lyst og stræv til skade for andre) paa jøtnane. Snorre fortel at millom augo til ørni sit hauken Vér-folne. 33. Daain og Dvalin ogso dvergenamn (Haav. 143, Vol. 14). Hjortane er symbol paa øydeleggjande kraftir. -- Dura-tro, den som er tråa til aa halde seg ved døri. 34. Moin (av mo). — Grav-oilne, beist som grev. — Grav vollud, den som grev vollen. — Ovne (veva, flette, slengje) og Svaavne (den som svæver) er ogso namn paa Odin (segn um at han skapte seg til orm) v. 54. 35. Treleggen folnar. Ein legende fortel at livsens tre stend utan bork og blad. — Ormen i Paradis er det, meiner S. Bugge, som hev vorti til Nidhogg som riv i roti. Ei tru var det ogso at hardhuga syndarar skulde verte orme-mat i helvite. fl Under det turre ris kryp ormen," heiter det i eit gamalt tysk kvæde. 37. Aarvak, den som er tidleg vakin. Vak heiter hesten til Morgon i eit vers hjaa Snorre. — All-svinn, full-snøgg. Fraa det fyrste var det vel berre ein solhest, som kunde hava fleire namn.* — I staden for kalde jarn nemner Snorre vindbelgir til aa svale hestane. Vindbelg tyder no (Orkdalen) en tvk sky som synes at bebude regn". 38. Svalin, den som gjev svaling. — Skinande gud ér soli kalla ogso i Sigrdrivumaal, som like eins nemner skjolden og hestane. 39. Sol-idvane, sjaa Vavtr. 47. Voluspaa segjer at ei gygr er mor deira. Skoll; Skalle heiter han iei gaate i sogo um Hervor. Schøning nemner og ei segn um at ein som het Skalle var framme daa dei bygde domkyrkja i Nidaros. Namne tyder vel: den som er skall ut. — Hate; i sogo um Hervor heiter han Hatte; kvæde um Helge Hj. nemner risen Hale. Namne tyder: hataren. - - Rodvitne, del fræge beiste. Vernande ved. Naar soli gjeng ned, segjer dei endaa paa Island og paa Færøyane at ho «gjeng til viSar". Ved" karm tyde baade skog og tre, helst det siste, og soleis i Grimn. 44. Paa Island og Færøyane hev dei inkje skog, og i Norig, der det inkje er sletteland, vilde det heller inkje høve aa segja