sibylla (bylla, bulla, bolla, volla, volva[1] Cumæa (Cymea, cynea, tydd som græsk, hund).
Vergil fortel at Æneas, son til Anchises og Venus, gjeng til ei holu og raakar sibylla Cumæa, og ho fylgjer honom midnatts leite til dei daude i Elysium, der han skal faa vita um alle sine etterkomarar (genus omnetuum . . . disces; Æneïd. V, 737), og han skal ofre blod. Anchises spaar um ein megtug mann som skal koma med gullalderen (Æneïd VI og Ecl. IV). Namni Ottar, Innstein, Anganty minner um Otreus, Æneas, Anchises.
Skalden hev vonleg høyrt fortalt um desse etter Homer og Vergil, men blanda namni ihop.
Olrik finn likskapar i jolareidi med „fruga“ i fyri-enden, og trur at skalden hev vori fraa Hordaland; sameleis F. Jónsson (tid. 950—75. Det stutte Voluspaa innskot fraa 12. aarh.).
Vergil var kjend i Irland i det 9. og 10. aarh., og Bugge trur at upphave til kvæde skriv seg fraa ein nordmann vestpaa øyane der fyrst i det 11. aarh., og at der inkje er seinare innskot.
- ↑ Andre trur at volva heng ihop med volr, stav, so det skulde tyde stavkjering.
