166 At det fanst slike, det syner Vessobrunner-bøni (sjaa uppl. til Vsp. v. 3) og det som Bjovulf 88—98 fortel, at ein skald (scop) song til harpespel i halli til dane-kongen: Han som kunde fortelja um korleis menneski vart skapte i dei eldste tidir, song um korleis den aalmegtuge skapte jordi, korleis vatne ringa seg umkring ho, korleis den storvyrde skipa sol og maane til aa skine for menneski, og skapte alt liv som rører seg." Bugge trur at upphave til eit slikt skapnings-kyæde maa skrive seg fraa tidi noko etter 700, daa engelske missjonærar var i Nordtyskland. Dette kvæde hev ein nordmann lært aa kjenne i England i det 10de aarh., og daa laga Voluspaa etter det. I det angelsaksiske kvæde Skapnings underverk" i Exeter-boki finn han, liksom E. H. Meyer, likskapar, og eit irsk ord bioht, bith (verdi) finn han att i Voluspaa v. 4 (bjo<sum). Ordet t<?flur (tavlur) trur han hev komi fraa latinsk alea gjenom angelsaksisk tæfl. Fraa England hev ogso komi ordi: høgtimbra, Nidavoll (angis. ni?J, djuv), gim-(lé). Miillenhoff held Voluspaa for aa vera bygd paa gamall heidin grunn. F. Jonsson held med han i dette for det meste. F. Jonsson skriv: Naar det hedder i v. 45: «Brødre vil slaas og blive hinandens banemænd," opfatter jeg dette som iremkaldt ved virkelige tildragelser. Der er et tidspunkt i Norges historie, hvorpaa dette synes at passe, men ogsaa kun et. Det er den tid, da kong Harald haarfagres sønner kjæmpede om magten og fældede hinanden. Særlig var det dog Erik blodøks, som dræbte flere af sine brødre. Han dræbte sin broder Bjørn iet aabent slag, hvilket fandt en almindelig misbilligelse. Aar 934 fældede han endnu 2 af sine brødre, Olåfr og Sigrøtfr. En eller to døde pludselig, og Erik (eller Gunnhildr) blev mistænkt for at have forgivet ham. Dette, at kongen selv ikke brød sig om de helligste slægtskabsbaand, maatte gjøre et uudsletteligt indtryk paa samtiden, og langt stærkere, end om en eller anden person af underordnet rang og betydning havde dræbt sin broder. Dette fremgaar ikke alene af Snorres levende skildring, men ogsaa af et vers, som er forfattet omtrent samtidig med disse begivenheder (934), ganske vist af Eriks bitre fiende, men den almindelige stemning, som der kommer til orde, er ikke til at tåge feil af. Det er Egill Skallagrimsson, som i et vers kalder Erik braefira søkkvir, som om han i en særlig grad var en brodermorder. Det indtryk, som disse blodige broderfeider har gjort paa samtiden, viser ogsaa det tilnavn, som Erik fik: blodøksen." Trollkona Heid hev likskapar med dronning Gunnhild. Dei sa at ho dreiv med seiding. Det var trutt at ho valda stormen som Gudrød Ljome bleiv i utanfor Jadren i 920. Bror til Eirik, Halvdan Svarte, døydde braatt i eit gjestebod,
