Side:Edda-kvæde, Gudekvæde.djvu/161

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


153 Bare-asken paa Gotland (flutt 1452) var heilag, og grøn baade vinter og surnar, var det sagt. Store tre ved ei kjelde var i gomol tid heilagdomar baade for germanar, keltar og hellenar (Dodona). Jesu kross og liv sens tre i Paradis rann i millomalderen ihop og bygde seg vonleg saman med heidne minne. Mange stadir i Norig høyrer ein um heilage tun-tre som ingin torer hogge. Gard-vorden bur der. Vård-tråd eller bos-tråd kallar dei slike tre i Sverike; det er helst ask eller alm. Dei eldste heilagdomar i Upsala, segjer A. D. Jørgensen. synes kun at have bestaaet af et træ og en kilde, ligesom vi træffer det overalt i den ældste tid baade i og udenfor Nor den; det er billedet paa det rige timelige liv og det uudgrun delige evigheds yæld, Odins træ og nornens kilde. Til dem bragtes blotet til de hellige tider, det hængtes i træets evig grønne grene eller nedsænkedes i kildekaret, alt eftersom man vilde dyrke de lyse eller de dunkle guddomme; det var et ondt varsel, naar kilden skjød liget op igjen eller naar træet slåp sin byrde". Det nordiske verdenstræ," segjer S. Bugge, «forudsætter - at man i Norden fra ældgammel tid af dyrkede hel lige træer. Disse stod gjerne over hellige kilder og i nær heden af et tempel eller en anden helligdom, hvor gudsdyrkelse fandt sted. De hellige træer tænktes ofte at være bosted for overnaturlige væsener, hvem man tillagde en beskyttende og bestemmende indflydelse paa menneskenes liv. Under de hellige træer holdtes ogsaa ofte thingforsamlinger." Paa Lykaion (ulveberge) i Arkadia var ei eik og ei kjelde som var helga til Zevs. Naar vere vart for turt, tok ein prest ei eike-grein og slo ned paa vatne; daa steig det skodd upp fraa kjelda og vart til skyir som gav regn. Ofringar til heilage tre finn ein alt fraa Norig til India, der dei auste mjølk paa roti og skvette vatn upp etter det. I Voluspaa er det vel nornine som vatnar tree. 20. Dei tri møyane er nornir. Nornine gjeng lengi att i vessar og aatgjeringskunstir. Det er oftast tri av deim, tre fagre jomfruer", tre vise, van drendes kvinder gik der veien fram," der kom fire jomfruer ridendes, di rei og di skrei." Dei kjem fra himmelen ned" eller fra østen 8 eller nordentil", eller dei sit under laave tekil". Den første hedte Vis, den anden Vas." Den ene var solen, den anden maanen*), og den tredje var jomfru Maria," eller dei er alle døtrar til jomfru Maria. Den ene spandt, den anden batt, den tredje var jomfru Maria." Den ene spinder rødt garn, den anden tvinder, den tredje kommer for verdens ende." Den førsle kan guidet spinde, den anden barne-mora binde, den tredje lægger den i sit rette lag " De bandt den slemme mora med sølvband og gullband." Den ene bar lys, den anden bar spjud, den tredje bar døvelsen til at døve værk og sved." Det er n ei for innskot, ei for finn