beslutter sig til at appellere til Gud. Men sin fuldkommenhed naar processen dog først gjennem et skrift af den berømte Bartholo da Sassoferrato, (1313—57); af dette forefindes endnu en latinsk „afhandling angaaende de for den herre Jesus Kristus forebragte stridsspørgsmaal mellem jomfru Maria paa den ene side og djævelen paa den anden“.
Djævelen anklager menneskeslægten, Maria forsvarer den, Kristus er dommer, evangelisten Johannes notarius og himmelsk retsskriver. Processen begynder med den regelmæssige stævning, og det første retsmøde blir, Satan tiltrods, henlagt til langfredag. Satan forsøger at faa modpartens advokatinde erklæret inhabil af tvende grunde, for det første, fordi hun er moder til dommeren, for det andet, fordi hun er kvinde, men det lykkes ham ikke. Til støtte for sine rettigheder anfører han derpaa vedtægterne om hævd, og nu citeres Corpus juris fra begge sider med den største iver. Domsafsigelsen til gunst for menneskeheden og i fiendens disfavør bærer tidsangivelsen den 6te april 1311. Andre lignende processer har man baade i det latinske, det italienske, franske og tyske sprog. I disse er det altid Satan, som er klageren, menneskeheden eller jomfru Maria, der ogsaa undertiden optræder som forsvarerske, den anklagede, og dommer er almindeligvis Kristus. Men det hænder ogsaa, at Kristus selv er den anklagede, idet djævelen bebreider ham, at han mod ret og rigtighed har forløst og berøvet helvede menneskeheden. I „Lucifers proces“ af Jacopo degli Ancarani af Teramo, (d. 1410) appelleres sagen fra ret til ret; først afgiver Salomo kjendelse, derpaa Josef, endelig Jeremias; Jesajas,
