Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/263

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
263
Fortsættelse af djævelens nederlag.

Aristoteles og keiser Augustus. Lucifer taber og maa betale sagens omkostninger. Processen blir stadig længere og mere indviklet. Den omkring slutningen af det sekstende aarhundrede af den dramatiske digter og doktor saavel i verdslig som kirkelig ret, Jakob Ayrer, forfattede proces indeholder i udgaven af 1680, foruden registeret ottehundrede og seksti kvartsider. Overalt viser djævelen sig som dreven lovtrækker, men det nytter ham intet. I et lidet fransk digt fra fjortende aarhundrede har han til ingen nytte anført mange og fortræffelige grunde til forsvar for sig, og da han ser, at det er spildt umage altsammen, gaar han sin vei med dette uddraab: „Ak, hvor er du nu, retfærdighed!“

Men der gives for ham ingen retfærdighed, saa lidt som barmhjertighed. Ikke engang i sit eget rige, ikke engang i helvede er han tryg for angreb af sin modstander. Allerede engang har Kristus steget derned og har bortført et helt folk af sjæle. Og jomfru Maria, englene og helgenerne kommer ligeledes fra tid til anden derned, bringer forstyrrelse i den af ham indførte orden, uden at bede ham om tilladelse, og tilstaar de fordømte hvile og lettelse i sine straffe. Ja, de gjør endnu mere; de tar fordømte med sig fra helvede og fører dem efter en ikke overdreven bod eller ogsaa uden denne til himmelen for der at lade dem nyde den evige salighed. Ganske vist er disse tilfælder ikke meget hyppige, men hellerikke er de saa aldeles sjeldne. Efter mange bønner befriede Gregorius Magnus keiser Trajans sjæl fra helvede. St. Augustin fortæller, at Dinocrates blev befriet paa sin søster Perpetuas forbøn. Santa Vibo-