Vi vil komme til at læse ogsaa andre tilfælder, hvor djævelen viser sig som logiker, og det som en ganske drevet.
Forøvrigt trængtes der bare en eneste taare af oprigtig anger, og djævlene mistede al sin ret, eller de himmelske tog idetmindste ikke mere spor af hensyn til den. Den samme Dante beretter, at Buonconte, søn af den ovenfor omtalte Guido de Montefeltro, døde med Marias navn paa læberne, da han faldt i slaget ved Campaldino. En engel fra Gud viste sig straks og tog den angerfulde sjæl til sig, men ogsaa djævelen ilede til og raabte:
»O, hvad berøver du mig, du fra himlen,
blot for en enkelt taare, han har grædt?
Dog med del andet faar jeg vel min ret!«
Engelen bryder sig ikke om ham og svarer ham sletikke. Da kalder djævelen vindene tilhjælp, hober skyerne sammen, opvækker et forfærdeligt uveir og bevirker, at vandskyllene bortfærer „det andet“, d. v. s. Buocontes legeme, saa der intet mere høres eller ses af og om ham.
Her og i de foregaaende tilfælder har vi set striden i sin enkleste og mest maadeholdne skikkelse, thi om noget egentligt mundhuggeri kan der her ikke siges at være tale. Den hellige Franciskus svarer i virkeligheden ingenting paa den „logiske“ djævels gode argumenter og engelen ligesaalidt paa den beseirede modstanders bebreidelser. Men netop
