er en skrækkelig historie, der berettes af den ærværdige Beda, og som Jacopo Passavanti med smaa forandringer gjentager i „Den sande bodfærdigheds speil“. En kavaler hos kong Coenredo, en tapper og meget modig mand, men som havde ført et daarligt levnet, blev syg og vilde ikke skrifte, ligetil han laa i dødskampen. Da han nu ventede sin ende, saa han tvende engle komme tilsyne ved sin seng; de læste i en bog, i hvilken nogle, for meget lang tid tilbage, medens han endnu var ung, udrettede gode handlinger stod antegnet. Herover glædede han sig og fattede haab, da han saa to gyselige djævle træde ind, slaa op for ham hans synd eb og og sige til englene: „Hvad har I her at bestille? Over ham her eier I ingen ret; han tilhører os“. Englene saa paa hinanden, kunde intet svare og gik. Men djævlene trak skarpslebne knive frem, skar den onde ridder op fra fod til isse, saa han døde og blev fordømt.
Det var dog ikke altid, at djævlenes tykke bog seirede over englenes lille, og der gaves tilfælder, hvori intet nyttede dem, tiltrods for at englene ikke havde en eneste side at sætte imod. I pater Alberico’s syn berettes der om en saare ond og mægtig mand, der i sin dødsstund følte anger og bad Gud om tilgivelse. Ved hans dødsleie viste der sig en engel og en djævel, denne sidste med et helt, stort bind fuld af synder, men engelen med tomme hænder; djævelen tror at være vis paa sin sag, men engelen gyder den døendes angertaarer over bogen og sletter altsammen ud. Den angrende synder er reddet.
