Hyppig beseirer de himmelske magter Satan simpelthen ved blot at vise sig eller ved en bydende befaling til ham om at pakke sig og at lade sit bytte i stikken; men vel saa ofte lykkes det dem først efter langvarig strid, der efter sin art og fremgangsmaade kan være høist forskjellig og fra simpel disknssion eller et noget livligt mundhuggeri kan udarte til, at man rykker hinanden i haaret eller behandler hverandre med knytnæven; ja, det kan ende med et formeligt slag, naar større stridskræfter er bragt i anvendelse fra begge sider. Men ikke sjelden antager tvisten samme gang og udseende som en regelret proces, og det er ikke altid himmelbeboerne, som kommer derfra med vundet sag.
Mangfoldige var aarsagerne til detslags tvistigheder, men som oftest kom de istand for at faa en afgjørelse om, hvad skjæbne der skulde ramme sjæle, som nylig havde forladt legemet. Helvedespartiet vilde slæbe alle til helvede, de himmelske føre alle til paradis. Striden begyndte allerede ved dødsleiet. Djævlene kom til og bar med sig bogen, hvori alle den døendes synder var optegnet, og englene kom med den bog, i hvilken alle hans gode handlinger stod nedskrevet. Den første var sædvanligvis en diger, svart bog, besmurt med afskylige skrifttegn, — den anden liden og pyntelig, beskrevet med gyldne bogstaver. Saavel begge disse bøger som den retfærdige vægt, paa hvilken engel og djævel afveiede de gode og slette handlinger, blev meget ofte bragt i anvendelse ved de retsmøder, ved hvilke der blev fattet bestemmelser over sjælens skjæbne.
Meget bekjendt (ogsaa allerede omtalt ovenfor)
