Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/252

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
252
Fortsættelse af djævelens nederlag.

med vældig larm, men stanser pludselig og raaber sitrende og fnysende: „O, du uordholdne menneske, hvi har du bedraget mig saaledes og betaler du mig saaledes for mine velgjerninger? Din hustru skulde du bringe mig, sagde jeg, og du, du bringer mig Guds moder; din hustru forlangte jeg, og du, du kommer med den hellige jomfru“. Da talte jomfru Maria: „O, du fordømte aand, hvor kunde du være saa dumdristig fræk at tænke paa at ville gjøre en af mine fromme skade? Vend du tilbage til helvede og vær aldrig mere saa forvoven“. Djævelen fór hylende sin vei, og kavaleren kastede sig angerfuld til himmeldronningens fødder. Denne befalede ham atter at afhente sin trofaste livsledsagerinde og at tilintetgjøre al den fra helvede erholdte rigdom. Dette gjorde han. men blev derfor ikke fattig, thi af den barmhjertige jomfru erholdt han nye og større rigdomme.

Hvorledes den hellige jomfru hjalp uheldige æsler til at faa sine forskrivninger til fanden tilbage, har vi allerede set, men hun havde ogsaa andre maader at befri dem paa, som paa den ene eller anden maade var kommet i fiendens vold. I mange folkefortællinger af utvilsomt ældgammel oprindelse, berettes der om, hvorledes djævelen og jomfru Maria blev gudfar og gudmor til samme barn, djævelen for at føre det i fordærvelse, hun for at redde det. Sædvanligvis foreligger der et tilsagn, som faderen har gjort djævelen, og som stærkt begunstiger denne, men den hellige jomfru overvinder tilsidst alle hindringer og fører seieren hjem med sig.

————————