pragt og bringe store gaver, stod for døren, begav han sig, saasom han intet mere havde at skjænke ort, dybt sørgmodig ud til et ensomt sted, i den hensigt at blive der, til festen var forbi. Neppe var han kommet derud, før en vældig hest, paa hvis ryg der sad en endnu vældigere rytter, mødte hans øie; rytteren udspurgte ham om aarsagerne til hans sørgmodighed og sagde til ham, da han havde hørt dem: „Vil du tilstaa mig noget ubetydeligt, kan du af mig erholde mere rigdom og berømmelse, end du nogen sinde har besiddet“. Kavaleren lover det, og mørkets fyrste tiltaler ham saalunde: „Vend hjem igjen til dit hus; paa det og det sted vil du finde saa og saameget guld og sølv og saa og saa mange ædelstene. Derfor skal du paa en bestemt dag bringe mig din hustru hid“. Man maa vide, at dette var en særdeles kysk og jomfru Maria særdeles hengiven dame. Kommet hjem igjen finder kavaleren alt, hvad der er ham lovet. Han kjøber paladser, indløser grundeiendomme, anskaffer sig tjenere og sløser efter sædvane med foræringer til andre. Da den aftalte dag var inde, sagde han til sin hustru: „Stig til hest; du maa med mig gjøre en reise“. Damen adlyder skjælvende, anbefaler sig fromt i den hellige jomfrus varetægt og stiger op bag sin ægtefælle. Under ridtet kommer de forbi en kirke. Damen stiger af, træder ind i kirken, og medens manden venter udenfor, anbefaler hun sig atter i sin beskytterindes varetægt og sovner ind. Nu antager jomfru Maria hendes ydre, saaledes, at hun i alt ligner hende, stiger til hest og fortsætter reisen med kavaleren. Da de har naaet det bestemte sted, kommer afgrundens fyrste farende
