Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/209

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Den hellige Augustin saa engang en djævel bære en diger bog paa skulderen, i hvilken alle menneskenes synder efter tur og række blev optegnet. Endnu hyppigere havde hver enkelt synder sin særegne bog, tyk og fæl, som djævlene hoverende lagde frem foran dommeren tvers overfor den bitte lille, gyldne, i hvilken skytsengelen kjærlighedsfuldt havde skildret de gode, fortjenstlige handlinger, eller ogsaa undertiden betaget af smerte og harme kastede paa en af de guddommelige vægtskaale. I flere middelalderske kirker, som f. eks. i domkirken i Halberstadt, er djævelen afmalet, idet han skriver op navnene paa dem, der sover eller fører sladder i Guds hus eller paa anden maade bærer sig upassende ad. I den hellige Aicadros levnet staar at læse, hvorledes man, da en stakkars tyr havde dristet sig til at klippe sit haar om søndagen, saa en djævel, som trykket op i en krog af huset meget ivrigt optegnede denne synd paa pergament.

Som regel blir den til enhver barmhjertighed uværdige synder straffet i helvede, men kommer Satan over ham paa fersk gjerning, foregriber han himmelens straf og tugter dem endnu i levende live. Den hellige Regolo’s, en biskops mordere, blev kvalte og den hellige Godegrando’s bortført af djævelen, og en utugtig kvinde, der vilde forføre den hellige Elias Speliato til synd, ilde tilredet af ham. Om historieskriveren Luitprand ikke lyver, blev den slette pave Johan XII pryglet ihjel af djævelen, fordi denne traf ham liggende i sengen, i armene paa en bolerske, og det tiltrods for at paven, medens han endnu levede, pleiede at drikke paa det samme væsens velgaaende, der