Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/210

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

skulde berede ham saa slet en ende. Fra Filippo da Siena beretter den gruelige historie om en ligesaa forfængelig som skjøn frue, der tilbragte sin tid med at pynte og kjæmme sig: hun blev engang saa grundig kjæmmet af djævelen og i den grad vansiret, at hun døde af skræk og skam. Dette hændte i Siena det naadens aar 1322. Den 27de mai 1562 klokken syv aften myrdede i Antwerpen djævelen en pige, som for at vise sig ved et bryllup havde været forvoven nok til at kjøbe et vist slags tøi til ni thaler alnen for af dette at lave sig en vifteformet halskrave efter tidens mode. Hyppig slaar, kvæler eller bortfører djævelen folk, der har lagt for dagen mangel paa ærbødighed overfor relikvierne eller haaner de hellige ceremonier. Han farer ind i folk, der er adspredte under messen, og han dadler med lydelig stemme hemmelige synder til skræk for de skyldige. Ofte kommer djævelen først til ro, efterat han ovenikjøbet har raset mod synderens lig, og man beretter skrækkelige historier om legemer, der rasende er revet væk fra kirken og er brændt op eller slidt i stykker i kisten.

————————

Den hellige Therese bad engang Gud om, at hun til sin egen opbyggelse maatte faa anstille et lidet forsøg med helvedesstraffene. Denne naade blev hende fo rundt, og endnu efter seks aars forløb fyldte erindringen om de udstandne kvaler hende med skræk og gysen. I mange historier fortælles der om for-