hvor der, om beretningerne ikke lyver, undertiden kunde strømme tusener og atter tusener af mennesker sammen. I Frankrige var Puy de Dôme hovedpladsen, Tyskland havde sit Bloksberg, Hørselberg, Bechtelsberg og mange andre, Sverige Blaakulla, Spanien Baraona-vidden, sandsteppen ved Sevilla, Italien det høit berømte Noce di Benevento, Paternobjerget ved Bologna, Spinato ved La Mirandola, osv. Ogsaa ved Jordans bredder og paa Hekla oppe paa det fjerne Island blev der holdt forsamlinger. Sædvanligvis fandt de sted engang om ugen, men paa forskjellige dage alt efter landene. Der gaves ogsaa mere almindelige, festlige, aarlige sammenkomster, fortrinsvis paa dage, der gik lige forud for de store kirkehøitider. I Tyskland faldt, som enhver ved, der har læst Goethes Faust, heksenes hovedfestlighed walpurgisnat (1ste mai).
Heksene — troldkarerne var nemlig som sagt ikke mange — lagde ivei til festen, efterat de havde smurt kroppen sin ind med visse salver, ridende paa kosteskafter, møg- eller ovnsgreb, paa bænke eller ogsaa paa djævelske bukke, svin og hunde. De fløi gjennem luften ikke videre hæit over jorden og maatte tage sig vel iagt for under farten at nævne Jesu navn og for om morgenen at lade sig dysse i søvn af Ave Maria. For da vilde de styrte ned med al udsigt til at knække halsen.
Ceremonier, skikke og forlystelser ved festerne var forskjellige efter landene og vekslede med tiden, og den, der vil lære dem grundigt at kjende, maa