læse de specielle afhandlinger herom, fremforalt „heksehammere og heksesvøber“, forfattet af inkvisitionens største lys, saavelsom heksenes egne bekjendelser i de forskjellige processer. Satanas viste sig for sine trofaste paa en trone eller et alter, alt efter omstændighederne, i skikkelse af et menneske, en buk, en orne, en abe eller en hund. Viste han sig i menneskikkelse, var han ofte raa, grætten og lunefuld, men undertiden ogsaa lystig og lattermild og spøgede da med heksene, spillede og sang. Heksene hyldede ham som sin mester, knælede ned foran eller bag ham, kyssede ham paa hans kjønsdele, i rumpen eller paa andre dele af legemet, skriftede for ham og fortalte ham alle de puds, som de til hans ære havde udført siden foregaaende forsamling. Satan hørte paa, roste eller dadlede, eller dømte dem, der havde undladt at indfinde sig ved sammenkomsten eller paa anden maade havde forsømt sine pligter, til stokkeprygl eller svære pengebøder. Han optog de nyomvendte, døbte dem i sit navn, underviste og formanede dem. En talrig skare lavere djævle fylkede sig omkring fyrsten og deltog sammen med heksene i ceremonierne. Mellem disse traadte etslags latterlig efterhærming af kirkeskikkene i forgrunden, med messe og sakrament, med vanhelligelse af hostien, og andre skrækkelige og skjændige bespottelser. Vievand eller snarere forbandelses-vand, svart og stinkende, som disse underlige prester stænkede de omstaaende med, manglede ikke. Efter ceremonierne fulgte et lystigt festmaaltid. Belysningen herved besørgedes af hekse, der stod paa alle fire og holdt brændende kjerter mellem rumpeballerne. Maden var undertiden
