elev af denne Theofilus og paastaar med egne øine at have seet alt det, som han beretter. I Adana, en by i Cilicien, levede en vicedominus, eller lad os heller kalde ham kirkeøkonom, en med mange og sjeldne dyder prydet mand ved navn Theofilus. Da biskopen var død, blev han af klerus og folk enstemmig valgt til hans efterfølger, noget hvorover metropolitanbiskopen viser sig meget fornøiet. Han selv afslaar imidlertid den nye værdighed, idet han paaskyder sin udygtighed og uværdighed og lader sig ikke rokke i sit forsæt alle formaninger og bønner tiltrods. En anden bliver følgelig udnævnt til biskop, og denne berøver mod al ret og retfærdighed og uden spor af grund Theofilus hans økonomembede. Se, da begynder straks djævelen at øve sine kunster, fylder det blide gemyt hos den brave mand med slette lidenskabers gjæringsstof og vækker hos ham et heftigt begjær efter storhed og æresposter. Theofilus henvender sig til en afskylig hebræer, en berygtet troldmand, fortæller ham om den lidte krænkelse, aabner sin sjæl for ham og beder ham om hjælp. Ved midnat fører troldmanden ham ud til circus i byens nærhed og giver ham den sædvanlige advarsel: „Hvad du end maatte høre eller se, frygt ikke og gjør under ingen omstændighed korsets tegn“. Her viser der sig da en mægtig skare djævle i hvide gevanter, med mange lys, og i deres midte fyrsten paa sin trone. Theofilus kysser fyrstens fødder og overrækker ham en skrivelse, hvori han afsværger Kristus og hans moder, og under hvilken et segl befinder sig. Virkningen lader ikke længe vente paa sig. Biskopen tar sit dekret tilbage, indsætter Theo-
