Side:Djævelens Naturhistorie.djvu/159

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

filus i hans tidligere embede og overdynger ham med æresbevisninger. Men længe varer det ikke, før Theofilus erkjender størrelsen af sin brøde og føler sig sønderrevet af samvittighedsnag. Fortvilende om enhver anden hjælp, tar han sin tilflugt til hende, der taler alle synderes sag, til den hellige jomfru, gjør bod under taarer og faste, tilbringer firti dage og nætter i brændende bøn og tigger om tilgivelse og barmhjertighed. I den firtiende nat viser jomfruen sig i vrede for ham og foreholder ham strængt den begaaede synd, dog ikke uden at gyde haabets balsam i hans syge hjerte. Theofilus tilbringer yderligere tre dage i kirken under bøn uden at tage føde til sig, og nu aabenbarer jomfruen sig for anden gang for ham og bringer ham det glade budskab om sin tilgivelse. Efter endnu tre dages forløb viser hun sig for tredje gang og giver ham den fordømte forskrivning tilbage. Den paafølgende dag, en søndag, meddeler Theofilus i kirken biskopen og den hele menighed den mærkværdige begivenhed, bliver derpaa syg, og efterat han har fordelt sin hele formue mellem de fattige, dør han en from død og gaar ind i paradisets evige glorie. For den hellige Ægidius gik det ikke fuldt saa glat. Han opgav magien og blev dominikaner, men maatte anstrænge sig i hele syv aar, førend han med den hellige jomfrus hjælp fik sin forskrivning tilbage.

Historien om Theofilus blev i det syvende aarhundrede oversat fra græsk til latin af Paulus, en diakonus i Neapel, og i det ellevte eller tolvte aarh. overført i leoniske vers af Marbod, biskop af Rennes. Den var hele middelalderen gjennem overordentlig