Gjennem en djævels bedrageri blev pigen bragt til Anthemius’s værelse, men det lykkedes hende at undkomme fra ham ved at give ham løfte om saa hurtigt som muligt at vende tilbage til ham, maa saa moderen samtykke eller ikke. Efterat Anthemius har lært virkningen af den magiske kunst at kjende, vil ogsaa han blive magier og anmoder Megas om at være ham behjælpelig hermed. Megas forsikrer sig først om hans beredvillighed til at afsværge Kristus og daaben, giver ham derpaa en seddel og siger til ham: „Gak ud af byen uden at have spist til aftens, stil dig i nattens mørkeste time paa en vis bro og ræk dette brev iveiret; men hvad ogsaa dit øie maatte skue, vogt dig vel for at nære frygt eller at gjøre korsets tegn“. Anthemius gjør, som det er ham paalagt, staar ved midnat paa broen og ser en stor rytterskare komme fremsprængende ved siden af en fyrste, der sidder i en vogn. Han holder brevet iveiret, men fyrsten optager ikke straks den, der saaledes byder sig frem til ham, mellem sine: han kræver en skriftlig afsværgelse. Tre gange gjentager scenen sig, og i mellemtiden raadfører Anthemius sig med magieren. Tredje gang antager fyrsten forskrivningen og raaber, idet han løfter armene mod himmelen: „O, Jesus Kristus; denne, som engang tilhørte dig, afsværger dig skriftligen. Dette har ikke jeg foranlediget, men han selv, saasom han med gjentagne bønner har begjæret at blive min. For fremtiden faar du ikke mere bekymre dig om ham“. Efter at have hørt disse ord, som fyrsten har gjentaget tre gange, blir Anthemius grebet af pludselig angst og frygt og kræver sin forskrivning tilbage. Men for-
