den anden gjør ligesaa. Hans ret er hel og utvilsom, og St. Basilio kan alene berøve ham den ved at bemægtige sig den forskrivning, der stadfæster den.
I en anden historie, som jeg nu skal fortælle, lykkes det ikke den angrende synder at erholde sin forskrivning tilbage, og hans frelse blir en smule tvilsom. Til hvilken tid de berettede tilfælder er indtrufne, ved man ikke saa nøie, men de saavelsom den navnløse, græske beretning er uden tvil meget gamle.
I byen Antiokia levede en skikkelig enke med sin datter Maria. Mor og datter førte et mønsterværdigt levnet, fuldstændig optaget af at tjene Gud, og den gode pige havde besluttet at bevare sin jomfrudom ubeflækket og helt og holdent vie sig til den himmelske brudgom. En vis Anthemius, en meget rig mand og tilhørende byens fornemste kredse, forelskede sig dødeligt i hende og begyndte at friste hende med foræinger, at efterstræbe hende gjennem kvindelige mellembud og at byde hende ægteskab, da han saa, at han ikke paa anden vis kunde erholde hende. Men alt til ingen nytte. Tilbagevist af hende og moderen, stadig voldsommere angrebet af sin brunst, sværger han at naa sit maal, det koste hvad det koste vil. Han stifter bekjendtskab med en saare mægtig troldmand ved navn Megas, d. v. s. den store, beretter tilfældet for ham, og erholder af ham tilsagn om, at pigen samme nat skal opsøge ham i hans eget hus og i hans egen seng. Og saaledes sker ogsaa.
