han finder kam i en saare heldig stemning, lukker han ham inde i et kammer, hvor de hellige dragter blev opbevaret, og tilbringer tre dage i bøn. Djævlene beleirer imidlertid, fulde af forbitrelse, løftebryderen, skjælder ham ud og slaar ham, holder hans forskrivning op for øinene paa ham og bebreider ham hans troløshed. Efter nogle dages forløb aftager efterhaanden djævlenes angreb i raseri, ynglingen hører endnu truende stemmer, men ser ikke mere sin fiende. Efter firti dages forløb slipper gudsmanden synderen ud af hans fængsel, sammenkalder geistligheden og folket og formaner alle til at bede, paadet at djævelen maa vorde beseiret. Medens fromme bønner opsendes i kirken, kaster djævelen sig over ynglingen og maser for at slæbe ham bort med sig, idet han for at bevise gyldigheden af sit krav holder det skjæbnesvangre dokument frem. Men derfor lader helgenen ikke modet synke; han byder kjækt fienden spidsen og befaler de troende at løfte sine hænder mod himmelen og uden ophør at raabe kyrie eleison, til seieren er vundet. Langt om længe ser man forskrivningen flagre gjennem luften og dale ned i hænderne paa helgenen, der iler med at sønderrive den. Ynglingen er reddet, modtager velsignelsen og bliver atter meddelagtig i sakramentet. Og lever derefter fornøiet videre med sin hustru, idet han snyder djævelen og rolig nyder hans velgjerning.
I denne historie, som med nogle smaa forandringer ogsaa berettes af Giacomo de Voragine og andre, forekommer det mig ikke, at det er djævelen, der spiller den sletteste rolle. Han har troligen opfyldt sit løfte og forlanger med rette, at
