Hvordan avler djævlene? — Et fast utroligt tilælde med en kone, som flere aar efter sin død undfangede og fødte. — Venus som djævlekvinde. — Djævelens børn. — Hunerne, Kain, Attila, Theodorik. — Troldmanden og profeten Merlin. — Robert den djævelske. — Luther. — Antikristus. — Djævelens adoptivbørn. — Djævelen og aagerkarlen.
Idet han saaledes frittede og plagede sjælene og tog dem i besiddelse som erobrede borge, var Satan og hans aander i uafbrudt samvær med menneskene og sluttede mangeslags intime forbindelser med dem. Besættelsen var det inderligste baand og foranledigede, hvorledes man ogsaa vil forklare det, bestandig et ægteskab og ligesom etslags parring, hvoraf en ondartet befrugtning, en forplantelse af synden kunde opstaa. Men besættelsen var bare en aandelig sammenlænkning, og stadig betænkte, som de var, paa sin fordel, maatte djævlene ogsaa med alle midler søge at bringe den anden istand; det maatte blive deres bestræbelse ogsaa kjødeligt at blande sit jeg med menneskets, at sammenblande det menneskelige og det djævelske i en monstrøs (ɔ: uformelig, forfærdelig) avling, — at avle børn, der fra sin undfangelse af var helvede viet. Og børn avlede de, og
