skatteafgift til djævlene et levende menneske, der øieblikkelig blir sønderrevet og opslugt. Byen vælger hvert aar hertil en misdæder, der har fortjent saa elendig en død; gjorde den ikke dette og nægtede afgiften, skulde den blive ødelagt og tilintetgjort af storm og uveir.
For endnu yderligere at forøge denne skræk, skraldede som lyd af domsbasunen fra tid til anden varsler om verdens nær forestaaende undergang gjennem den forfærdede kristenhed. Og nu vidste man, at nogen tid forud for denne begivenhed skulde djævelens magt med Guds tilladelse vokse op til det uhyre. Tilsidst maatte det gode triumfere, men forud for dets endelige seier skulde der gaa et saadant overmaal af ondskab og styggedom af alleslags, som endnu aldrig nogen tidligere havde skuet paa jorden, og selv ikke den mest glødende fantasi vilde kunde forestille sig. Beseiret maatte Satanas blive, men ikke uden iforveien at have leveret Gud og hans kirke et sidste, fortvilet slag.
