Side:Digte og Noveller.djvu/71

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Der er livets grænsestrime —
under dem er livet skjønt!
Kun paa harmoniens høie
bor der guder, gror der grønt!“

Men en mand af færdens unge,
som med haanden for sit syn
hadde hørt den vises tale,
traadte frem med krumme bryn!

„Menon, disse døde tinder
gjennem Indras rene luft
er mig mer end vin og kvinder,
mer end guder og fornuft!

O, ved denne store reise
var det først, mit sind forstod:
Haard og modig skal du kneise
gjennem rummets drageblod.

Først ved det er ødet røbet,
først ved det er livets værd
gjennemlevet, gjennemprøvet — —
det er ingen elskovsfærd!