Side:Digte og Noveller.djvu/72

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Det har lært mig, gamle daare,
at fordømmes i mit savn,
at forfryse uten taare
i det grænseløses favn!

Ikke vil jeg leve livet
i en lav og lunken egn,
som bedrar mit vilde sind med
noget sol og noget regn!“