Denne siden er korrekturlest
Vé og jammer tusenfold
over slikt et fjeld, som sprænger
slettens vise maal og kold
ind i himlens verden trænger!
Tror I ikke, luften verner
sig med neb og skarpe klør?
Kulden fra de klare stjerner
rammer berget, saa det dør.
Mere nære rummets klarhet
end kanhænde sletten her,
sturer det i ufrugtbarhet,
uten frugter, uten trær!
Venner, søg de lave høie —
der staar likevegtens naal
ret og rigtigt, net og nøie
mellem vor og ødets skaal!
Vore vilde, hvite traner
flyr saa høit som der kan fly’s
over pinjer og plataner
halvt begravede i lys!
