Side:Det oldnorske verbum.djvu/34

NUMERI og PERSONER.

Sanskrit har i Verbet som i Nominet tre Numeri, Sing. Dual. og Plural. Naar Gotisk og Zend undtages, er Dualis forsvundet af de sildigere beslægtede Sprog. Selv i Pali og Prakrit er det ukjendt og i Oldn. kun tilstede i det personlige Pronomen. Numerus har intet særskilt Kjendemærke i Verbet, men betegnes i Forening med Personerne. Disse betegnes ved Agglutination af forkortede Former, deels af Verbum substantivum deels af de personlige Pronominer. En Sammenstilling af disse Taledele ville derfor tjene til med större Lethed at fatte Dannelsen af Personalendelserne i Verbet.

Præsens Indicativ af Verbum substantivum:

Singularis.
Sanskrit:		Prakrit:	Gotisk:	Oldnorsk:
1 P.	अस्मि, asmi	अम्हि, amhi	im	em[1]
2 P.	असि, asi	ubekjendt	is	es, ert
3P.	अस्ति, asti	अत्थि, att῾i	ist	est, er
Pluralis.
1 P.	स्मः, smaḣ	अम्हो, amho ell. amha	sijum	(esum) erum
2 P.	स्थः, st῾aḣ	ubekjendt	sijuþ	(esut) erut
3 P.	सन्ति, santi	सन्ति, santi	sind	(esu) eru

De personlige Pronomina i Nom. og Acc. Sing. og Plur.

Singularis.
	Sanskrit:	Prakrit:	Gotisk:	Oldnorsk:
1 Pers. Nom.	अहं, ahaṁ,	अहं, ahaṁ, eller हं, haṁ,	ik,	ek.
Acc.	मां, mâṁ ell. मा, mâ,	मं, maṁ,	mik,	mik.
2 Pers. Nom.	त्वं, tvaṁ,	तं, taṁ, ell. तुमं, tumaṁ, ell. तुअं, tuaṁ	þu,	þu.
Acc.	त्वां, tvâṁ, ell. त्वा, tvâ,	त्तं, ttaṁ ell. तुमं, tumaṁ,	þuk,	þik.
Pluralis.
1 Pers. Nom.	वथं, vajaṁ,	अम्हे, amhe,	veis,	vér.
Acc.	अस्मान्, asmân	अम्ह, amha,	unsis,	oss.
2 Pers. Nom.	यूयं, jujaṁ,	तुम्ह, tumha ell. तुम्म tumma, ell. तुम्भ, tumb῾a,	jus,	þér ell. ér.
Acc.	युष्मान, jus̔mân,	formeentlig som Nom.	isvis	yðr.

1. I Oldpersisk hedder det amija, sml. Benfey - die persischen Keilinschriften p. 75; i Nypersisk em.