Denne siden er korrekturlest
Hermed ville vi sammenligne Personalendelserne i Præsens og Præt Ind. Act.
| Singularis. | ||||
| Sanskrit: | Prakrit: | Gotisk: | Oldnorsk: | |
| 1 Pers. | मि, mi | मि, mi ell. म्हि, mhi | a | – (m, mk.) |
| 2 Pers. | सि, si | सि, si | is | r. |
| 3 Pers. | ति, ti | दि, di ell. इ, i | iþ | r. |
| Pluralis. | ||||
| 1 Pers. | मस्, mas ell. म, ma[2] | मो, mo ell. मु mu ell. म ma ell. म्ह mha ell. भ्हो, mho |
a, | um. |
| 2 Pers. | थ, t῾a | ह, ha ell. त्थ, tt῾a | iþ | it. |
| 3 Pers. | (अ)न्ति, (a)nti | ति, ti ell. न्ति, nti | and | a. |
| Præteritum. (Perf. Imperf.) | ||||
| 1 Pers. | (अ) a | mangler Personalendelser. | – | – (m, mk). |
| 2 Pers. | (अ) थ at῾a | – | t ell. s | t ell. r. |
| 3 Pers. | (अ) a | – | – | – |
| Pluralis. | ||||
| 1 Pers. | म, ma | – | um | um. |
| 2 Pers. | (अ) a | – | uþ | ut. |
| 3 Pers. | (इ) i (uḣ) | – | un | u. |
Förste Person Sing. Denne viser sig i Oldn. almindeligst uden noget Personsmærke, og anföres som saadan af Grammatikerne; naar jeg alligevel antager, at den oprindelig maa have havt m eller mk til Mærke, stötter jeg mig ikke alene til de ældre indiske Sprog, men ogsaa til det oldtydske, hvor m bruges i mangfoldige Verber, som Betegner af 1ste P. Sing.;[3] hvortil kommer, at Verbet vera, med sit em i 1ste P. Sing. næppe kan antages at have staaet alene i hele Sproget.[4] Endvidere forekomme mange
- ↑ Imperativ har i Oldn. i Sing. intet Suffix, i Plur. de samme som Præs. Indic.
- ↑ I Lærebögerne anföres blot mas, men Lassen har i Inst. l. pracr. p. 163 viist, at s ofte udelades.
- ↑ Grimm, l. c. S. 868 flg.
- ↑ Det engelske am, og de lat. sum og inqvam, staae ligeledes som Lævninger af en ældre Formation.
