dog i regelen neppe levet noget langt liv, saafremt de ikke traadte i stedet for andre og arvede deres anseelse, og man kan vel i det hele antage, at denne virkning af borgerkrigene har været mere pludselig end langtrækkende. Det kan overhovedet være, at den kun har liden betydning ved siden af borgerkrigenes øvrige virkninger paa aristokratiet, hvorved navnlig maa tænkes paa den økonomiske forstyrrelse, som disse medførte, og hvorunder maaske netop samfundets høieste lag maatte lide føleligst. At følge disse virkninger i det enkelte lader sig ikke gjøre. De kunne i det hele mere anes end paavises; men man kan dog ikke være i tvivl om, at de have været der, og de maa da igjen have bidraget sit til at støtte tendensen til at samle landets jordegods paa et færre antal hænder. Der findes ogsaa enkelte antydninger i kongesagaerne, der lade os faa et indblik i de økonomiske forhold hos de mænd, der under borgerkrigene stode i forreste rekke. Om disse end ikke ere mange, saa give de dog enkelte vink, som have sin betydning.
Saaledes heder det i anledning af det forlig, som i 1208 afsluttedes mellem Bagler og Birkebeiner, at dette kom meget ubeleiligt for de høvdinger paa begge sider, som havde navnebøder, men ikke penge og gods. Ved disse maa nærmest tænkes paa de »nye mænd«, som ikke havde været saa heldige at erhverve besiddelser i jordegods, og som derfor udelukkende vare hen- viste til at leve af det, som krigens uro bragte med sig.[1] Men ved siden deraf har man vel derimellem ogsaa kunnet
- ↑ Smlgn. hvad ovenfor (s. 28) er anført om, at kong Sverre uddelte navnebøder og veitsler uden at kunne skaffe sine tilhængere besiddelser i jordegods paa anden maade end gjennem giftermaal. Af fortællingen om, hvad der foregik i 1208, sees det, at disse pengeløse sveitehøvdinger fandtes ligesaa vel hos Baglerne, som hos Birkebeinerne. I det hele er det neppe rigtigt at gaa ud fra, at det alene er de sidste, som have bragt de lavbyrdige elementer i veiret. Dette kan i alle fald alene gjælde for de gamle Birkebeiner, som fra først af fulgte Sverre, medens de modpartier, som fremstode efter 1184, neppe heller have været meget kræsne i valget af sine tilhængere. Baglerhøvdingernes navne synes ofte at vidne om, at de ikke have været andet end eventyrere, der kom i veiret gjennem krigen, og de staa i denne henseende ikke over sine modstandere. Navne som Gudleik flotbytta, Gudleik skreidung, Atle gridkona, Andres dritljod, Jon gridmand, Thoralde skinring ere valgte i flæng mellem begge partiers høvdinger. Næsten alle, som vare med, havde paa denne tid et eller andet tilnavn.
