gyndte der et fuldstændigt anarki. Han fandt tilslutning hos raadets norske medlemmer og enkelte af de danske, skjønt for disses vedkommende dog maaske tildels ikke med deres frie vilje. I November samledes det søndenfjeldske raad i Oslo, hvorfra der i hele raadets navn sendtes opsigelsesbreve til kong Frederik og det danske rigsraad.[1] Af geistlige raadsherrer mødte biskoperne af Hamar og Oslo, den gamle Ander Mus, Hovedøens abbed og kansleren. Ligeledes maa hr. Gaute Galde, Erik Ugerup og Erik Erikssøn have været tilstede. Senere kom ogsaa erkebispen til Oslo, hvor han med de øvrige herrer hyldede kong Kristjern og tilsagde ham, at raadet senere paa et almindeligt rigsmøde vil erkjende hans søns arveret.[2] Det søndenfjeldske raad bevilgede ogsaa kongen en landehjælp.[3]
Efter den uheldige udgang af Kristjern II.s tog saa det truende ud for det norske raads fortsatte bestaaen. Imidlertid var hr. Vincentius Lunge en af dem, til hvem det først overdroges at tilveiebringe orden. En fuldstændig opløsning af det norske rigsraad stemte ikke med hans politik. Sammen med hr. Nils Lykke havde han en sammenkomst med hr. Eske Bilde i Bergen, hvor der holdtes møde med almuen, som gav sit samtykke til en skat, og hvor tillige af de øvrige rigsraader Hans Krukow indfandt sig.[4] De reiste derfra til Throndhjem og afsluttede der en foreløbig overenskomst med erkebispen. I den paafølgende høst holdtes et raadsmøde i Throndhjem, hvor erkebispen, biskoperne af Hamar og Oslo tillige med Anders Mus, hr. Vincentius, hr. Gaute Galde, hr. Nils Lykke, Erik Ugerup og Erik Erikssøn vare tilstede. Paa dette møde forhandledes med kongen og det danske raads sendebud, hr. Truid Ulfstand og hr. Klaus Bilde. Det norske raad maatte indgaa paa, hvad der fordredes. Alle tilsagn, som vare givne kong Kristjern, maatte tilbagekaldes, og foreningen med Danmark fornyedes, idet man dog herom forbeholdt sig nærmere forhandlinger paa en almindelig sammenkomst af begge rigers
- ↑ A. Heise, Kristjern den anden i Norge, s. 27. Huitfeldt, anf. s. 272 flg. R. Keyser, Den norske kirkes historie, II, s. 721 flg. Ved denne leilighed anvendtes rigsseglet. Ellers har Kristjern denne gang i Norge benyttet et stort signetum.
- ↑ A. Heise, anf. st., s. 28 flg. Dipl. Norv., VIII, no. 670. Kalkar, Aktst. til Danmarks historie i reformationstiden s. 66 flg.
- ↑ Smlgn. A. Heise, anf. st., s. 27.
- ↑ Paludan-Müller, Grevens feide, II, s. 28. Dipl. Norv., IX, no. 703.
