Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/394

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
378

meren 1531 biskoperne af Oslo og Stavanger, kansleren, hr. Vincentius, hr. Nils Lykke, hr. Eske Bilde og Erik Ugerup vare i Danmark. Her have de norske raadsherrer sammen med de danske været nærværende ved udfærdigelsen af den ovenfor (s. 376) omtalte forordning for Tjømø almue og deltaget i foreløbige forhandlinger om de spørgsmaal, som egentlig havde foranlediget mødets indkaldelse.[1] Da dette imidlertid blev udsat til i September, fik biskopen af Oslo og kansleren fuldmagt til at optræde paa det samlede norske raads vegne, forat de andre kunde reise hjem.[2] Af den instruktion, som kongen har udstedt for de tre mænd, der skulde repræsentere ham paa mødet i Kjøbenhavn, sees, at han ønskede en fornyelse af den ældre forening, en af sine sønners valg til thronfølger, og et gjensidigt løfte om, at begge riger vilde understøtte hinanden i tilfelde af angreb fra den landflygtige konge. Nordmændene opfordredes ogsaa til at angive alle sit lands merkelige brøster, forat begge rigers raad kunde raade bod derpaa. For øvrigt blev ogsaa det andet møde udsat.[3]

Efter 1529 frembød Norge et sørgeligt skue. Aldrig før havde dets raad været i den grad splittet og afmægtigt. Efter sin sammensætning frembød det nu kun en daarlig støtte for de nationale eller svenskvenlige bestræbelser, der efter 1458 altid havde kunnet gjøre regning paa sympathier inden dets midte. I 1524 havde disse maattet tjene hr. Vincentius; efter de sidste begivenheder havde kongen og det danske raad faaet overtaget inden det norske rigsraad. Bevidstheden om det umulige i af følge en selvstændig politik var dog endnu ikke gaaet helt op for de norske medlemmer. Men under trykket af forholdene blev deres holdning vaklende og ubestemt; deres svaghed drev dem til at søge en støtte i list, uden at dog dette gjorde dem stærkere. De sidste forsøg paa at hævde Norges politiske selvstændighed have saaledes ingen tiltalende karakter. De ledende mænds mangel paa bestemthed, ordholdenhed og mod er derved det mest fremtrædende.

Med Kristjern II.s ankomst til Norge om høsten 1531 be-

    berammet til Sommeren 1530, synes aldrig at være bleven afholdt. Historisk tidsskrift, III, s. 298. Heller ikke et dansk-norsk. Dipl. Norv., VII, no. 670. Decbr. 1529 var Erik Ugerup med hr. Nils Lykke i Bergen. Saml. til n. f. spr. og hist., I, s. 57 flg.

  1. Dipl. Norv., VIII, no. 650. Smlgn. VII, no. 684, 686, 687.
  2. Dipl. Norv., VIII, no. 649.
  3. Dipl. Norv., VII, no. 688, 689.