raad.[1] Men det grundlag, hvorpaa foreningen var bygget, blev ikke derved sikrere og mere bestemt, end det før havde været. Der var ikke sagt, hvad det var, man fornyede, enten overenskomsten af 1450 eller haandfæstningen af 1524, og den forvirring, som tidligere herskede i landets statsretslige forhold, er derved, om muligt, kun bleven forøget. At overenskomsten af 1532 og den frihed, som derved tilstodes Norges raad, kun havde liden virkelig betydning, viste sig af den forpligtelse, som biskop Hans Reff allerede havde maattet indgaa i August, til at antage den konge, som det danske raad valgte ved næste thronledighed. Til mødet i Throndhjem var han ogsaa udsendt af dette. I December maatte ogsaa biskop Magnus af Hamar indgaa paa en lignende forpligtelse.[2] Raadet havde kun faaet tilgivelse og lov til fremdeles at bestaa under forudsætning af, at det uden modstand fulgte det danske raad.
Frederik I overlevede kun i nogle faa maaneder den heldige afslutning af urolighederne i Norge. Ved hans død i April 1533 blev alt igjen kastet over i det uvisse. Erkebiskopen optraadte nu i Norge som raadets formand og som den, der paa dettes vegne ledede styrelsen under thronledigheden. Saaledes er der i hans og raadets navn udstedt landsvist-breve,[3] og han betragtedes som den, der havde den afgjørende stemme ved uddeling af forleninger o. lign.[4] Det danske rigsraad ønskede en fælles optræden fra begge riger ved kongevalget og paaberaabte sig de bestaaende overenskomster. Det gjorde tillige paastand paa at have en stemme med ved ordningen af Norges indre anliggender[5] og havde i de danske befalingsmænd paa Baahus, Akershus og Bergenhus en god støtte for sin indflydelse. Efter det danske raads opfordring indkaldte erkebiskop Olaf et almindeligt rigsmøde til Bod i August 1533. Her mødte temmelig mange af raadets medlemmer, erkebispen, biskoperne af Stavanger, Hamar og Oslo, hr. Vincentius, hr. Eske Bilde, hr. Nils Lykke, hr. Klaus Bilde, Erik Ugerup og
- ↑ Dipl. Norv., IX, no. 728, 729. Norske rigsregistranter, s. 389.
- ↑ Dipl. Norv., IX, 706, 730.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 1083.
- ↑ Paludan-Müller, Grevens feide, II, s. 43 flg., 45, note. Dipl. Norv., VII, no. 718. – Tyge Krabbe mente i 1533, at efter Eske Bilde vilde raadet kun betro Bergenhus til en i riget bosat mand. Danske saml., II, 2, s. 352.
- ↑ Paludan-Müller, Grevens feide, II, s. 46.
