myndig, skulde de bistaa den eller de af Norges indfødte mand, som kongen satte til at være formyndere for ham i forening med dronning Dorothea.[1] Ved denne leilighed kunde det med mere grund end ellers paaberaabes, at man handlede efter den gamle norske lovgivning. Men det frie valg, som i 1449 og 1450 var sikret rigsraadet, var aldeles opgivet, og det norske rigsraad havde kun gjort efter, hvad det danske havde gjort foran.
Rigsraadets geistlige medlemmer vare formodentlig paavirkede af den imødekommen, som kongen under det samme møde viste dem ved at stadfæste den gamle sættargjerd.[2] Mod de verdslige viste kongen sig ogsaa eftergivende og sikrede sig deres velvilje ved at lade sin tidligere tilhænger og støtte, hr. Hartvig Krummedike, falde. Mellem de i 1458 nævnte rigsraader ere de fleste enten aldeles nye eller havde før kun været medlemmer af Karl Knutssøns raad, ikke af Kristjerns raad. I dette maa de være komne ind som en følge af de nærmest forudgaaende begivenheder og have saa der mødt sin gamle fiende, hr. Hartvig, med hvem flere af de nye medlemmer havde meget udestaaende. Saaledes faldt han rimeligvis som et offer for forsoningen mellem kong Kristjern og hans gamle modstandere. Ved optagelsen af kong Karls parti i raadet vandt dette kun lidet i national henseende, idet disse nye medlemmer enten tilhørte mindre fremtrædende ætter, eller først nylig vare indgiftede i landet. Til de sidste hørte hr. Alf Knutssøn, eier af Giske, Finnen m. m., der nu for første gang nævnes som medlem af raadet, hvor han siden længe blev siddende. Hr. Hartvig Krummedike mistede ved denne leilighed alle sine forleninger, og om han end ikke formelig udstødtes af raadet, synes det dog, som om han for længere tid har trukket sig ud af dette.[3] At kongen nu overhovedet optraadte forekommende imod det norske rigsraad, viste sig ogsaa deraf, at han hørte dette ved de bestemmelser om Rostockernes handel paa Oslo, som bleve udstedte under opholdet i Skara og skulde gjælde, indtil kongen selv kom til Norge.[4]
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 842.
- ↑ Dipl. Norv., IV, no. 941
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 828. Smlgn. L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 147 flg. Smstds. s. 143 flg. om den orden, hvori rigsraaderne nævnes ved dette møde. – Naar hr. Hartvig Krummedike endnu i Mai 1457 kaldes drottsete, er dette maaske en misforstaaelse. Dipl. Norv., III, no. 840.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 556: ad relationem episcopi Asloensis.
