kun hr. Hartvig Krummedike at have været tilstede.[1] Af de øvrige norske raadsherrer have neppe mange fulgt kongen videre end til Oslo.
Fra den nærmest følgende tid haves der kun faa efterretninger om raadet, saavelsom om den maade, hvorpaa den daglige styrelse var indrettet. Fra 1454 kjendes et af den nye kansler udstedt landsvist-brev.[2] I det hele viste det sig nu snart, at kongen ikke længer tog meget hensyn til det norske raad eller bekymrede sig om landets styrelse. Forskjellige kongebreve ere i denne tid udstedte udenfor rigets grænser, vedkommende norske anliggender, dels under majestæts-seglet, dels under sekretet, ved hvilke det norske raad ikke nævnes som medvirkende. Derimod findes exempler paa, at der ved uddeling af norske forleninger er benyttet danske rigsraaders mellemkomst.[3] Ligeledes have danske rigsraader paa andre maader deltaget i behandlingen af norske spørgsmaal, bl. a. ved tilstaaelsen af privilegier for de tydske kjøbmænd. Kongen har dog ogsaa i 1455, da han var paa Elfsborg og formodentlig ogsaa paa Baahus, havt en sammenkomst med det norske raad, hvorunder han lod dette give sit samtykke til nogle nye breve til fordel for de tydske kjøbmænd.[4] Her indfandt sig den udvalgte erkebiskop Olaf, de tre biskoper, Thorleif af Bergen, Marcellus af Skaalholt og Gunnar af Oslo, hr. Ivar Vikingssøn, hr. Olaf Nilssøn, hr. Hartvig Krummedike, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Henrik Jenssøn, hr. Peder Nilssøn, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Erik Bjørnssøn, En elbrekt Staffenssøn og Herlag Peterssøn. Med deres samtykke – ligesom med det danske raads – udstedtes her en for begge riger fælles forordning.[5] Fra dette samme møde haves ogsaa en bekræftelse af Marstrands privilegier af 2den Juli 1455,[6] hvorved kongen rimeligvis maa
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 547.
- ↑ Dipl. Norv., VIII, no. 353.
- ↑ {{sperret|Dipl Norv., II, no. 808: Dominus rex proprie et ad instanciam domini Akonis Axelson.
- ↑ Dipl. Norv., VII,.no. 450: Dominus rex per se [præsentibus] illustri domino duce Slesvicensi et domino Nicolao Erici militi; VII; no. 451: Dominus rex per se præsentibus dominis Nicolao Erici magistro curie Eggardo Frille et Timmonme Nicolai militibus.
- ↑ Detmar ved Grautoff, II, s. 178. Nor, tidsskr. for videnskab og literatur, III, 3, s. 54. Skandin. literaturselsk.s skrifter, XVI, s. 56, note 1 og 172 flg. Paus, Forordninger, s. 270. Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 61 flg.
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 793. I disse privilegier tales om »haandgangne mænd«. Smlgn. IV, no. 928; VII, no. 144.
