Rimeligvis har hele hans norske administration været meget uordnet.
Om sommeren 1450 kom kong Kristjern med en flaade til Nidaros, hvor han kronedes til konge med stor glans. I forveien havde i Halmstad det svenske rigsraad opgivet Karls fordringer paa Norge. Kristjern omgaves under dette ophold af 24 norske rigsraader, nemlig de fem biskoper, Marcellus af Skaalholt, Jon af Oslo, Gunnar af Stavanger, Heming af Færøerne og Mathias af Hole, abbed Olaf i Halsnø, provsterne Alf i Bergen og Gunnar Holk i Oslo, erkepresten Sigurd Bjørnssøn i Oslo, samt ridderne hr. Sigurd Jonssøn, hr. Olaf Haakonssøn, hr. Olaf Nilssøn, hr. Erlend Eindridessøn, hr. Hartvig Krummedike, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Simon Bjørnssøn, hr. Erik Bjørnssøn, hr. Guthorm Eyvindssøn, hr. Hans Krukow, hr. Gaute Kane, hr. Peder Nilssøn og hr. Henrik Jonssøn, samt væbneren Engelbrekt Staffenssøn (consiliarii et consilium regni Norvegiæ facientes).[1] Af disse ledsagede de fleste kongen til Bergen, hvor desuden ogsaa stedets egen biskop, Thorleif, og hr. Gaute Kane vare tilstede. Her afsluttedes 29de August 1450 den bekjendte forening mellem Norge og Danmark.[2]