Ridder-værdighedens hyppige uddeling 1419 og 1450 – Det arvelige kongedømmes ophør giver raadet nye betingelser for at kunne udvide sin magt. – Karl Knutssøns haandfæstning. – Kristjern I.s haandfæstning. – Der mangler bestemmelser om rigets daglige styrelse. – Hr. Sigurd Jonssøn og hr. Hartvig Krummedike. – Rigsraadets forhold til styrelsen under kongens ophold i Norge 1450. – Kansleren. – Raadet 1451 og 1152. – Kongens besøg i Norge 1453. – Fuldstændigt omslag i den politik, som tidligere havde været fulgt mod Tydskerne i Bergen. – Raadet savner adgang til at kontrollere kongen. – Forandringer inden aristokratiet paa grund af storætternes uddøen. – Det indgiftede aristokrati faar overtaget inden raadet. – Geistligheden svækkes, ved at dens høieste stillinger overdrages mænd, som ikke ere indfødte. – Erkebiskopen bliver raadets formand. – Raadet deles i det søndenfjeldske og det nordenfjeldske raad. – Kongen paa Akershus i December 1453. – Hr. Ivar Vikingssøn bliver norsk kansler. – Konghelles privilegier af 1453. – Danske rigsraader medvirkende ved Norges styrelse. – Raadsmøde paa Elfsborg 14553. – Unionelt raadsmøde i Skara 1458. – Raadets indflydelse formindskes. – Raadet som rigets øverste domstol. – Den udvalgte konge Hans i Oslo 1473–1474. – Kristjern I i Oslo 1468 og 1478. – Haandfæstningen overtrædes paa forskjellige maader. – Raadets deltagelse i forhandlinger med fremmede magter. – Raadet paa de unionelle møder. – Kristjern I.s regjering har stor betydning for den følgende udvikling. – Grænserne mellem det norske og danske rigsraad udviskes efterhaanden. – Rigsraadets medlemmer forstaa ikke sin stilling. – Det norske aristokrati savner den nødvendige uddannelse for det offentlige liv. – Raadets klager over Kristjern I.s slette styrelse.
Ved de to kroninger, der fulgte efter hinanden i kortere tid end tre fjerdingaar, maa saa godt som alle de Nordmænd, der kunde gjøre sig haab om at opnaa ridder-værdigheden, have faaet den. I November 1449 var der af Karl Knutssøn slaaet
