de stykker og magt, som en drottsete bør at have«, med magt til at kræve regnskab af alle kongens fogder og oppebære den kongelige rente og rettighed over alt Norge. Derimod paalagde kongen erkebiskop, biskoper, prælater, klerker, riddere, svende, kjøbstedsmænd og ganske menige almue, som bygge og bo i Norge, at de skulde være drottseten hørige og lydige i alle maader. Udnævnelsen foregik paa Visborg og under kongens sekret.[1] Hvorvidt det særlige norske rigssegl allerede i 1437 eller kort efter er bragt til Norge, vides ikke, men det er dog rimeligt, da der i 1440 atter forekommer en indfødt morsk kansler, nemlig Mariakirkens provst, Andres Mus.[2] Landsstyrelsen fik ved udnævnelsen af en drottsete og en kansler et hidtil længe savnet midtpunkt inden selve riget. Dette maatte paa mange maader føles som en lettelse ovenpaa den forudgaaende uordnede tilstand. Uagtet Sigurd Jonssøn nærmest skulde repræsentere kongen, synes han dog altid tillige at være optraadt paa raadets vegne. Saaledes ser det ud, som om han har handlet i fællesskab med sine kolleger, da han i Januar 1441 forlenede Baahus slot og len til Kolbjørn Gerst.[3] Drottsete og raad udøvede den kongelige dommer-myndighed.[4] Under mødet i Oslo 1440 nedsatte de saaledes en kommission af seks rigsraader, to andre væbnere og fire lagmænd til at afgjøre en retstvist.[5] I 1440 modtog ogsaa drottseten og raadet under det samme møde klager fra Bergens norske indbyggere; Sigurd Jonssøn besvarede disse paa egne og raadets vegne, og brevet besegledes foruden af ham ogsaa af to raadsherrer med deres private segl. Da der ikke kjendes andre skrivelser fra drottseten, kan det ikke afgjøres, hvorvidt han kunde benytte storseglet, eller om et saadant overhovedet fandtes paa denne tid, særskilt for Norge. Rimeligvis har man dog kun havt det tidligere rigssegl.
- ↑ Jahn, Unionshistorie, s. 516 flg.
- ↑ Jahn, Unionshistorie, s. 518. Andres Mus har neppe levet længe efter dette. I et brev af 21de Januar 1441 udstedt paa Baahus nævnes en Simon Bjørnssøn som provst ved Mariakirken. Dipl. Norv., II, no. 743. Men det kan dog tænkes, at brevskriveren her har taget feil og nævnt Simon Bjørnssøn for Sigurd Bjørnssøn, Apostelkirkens provst, der 10de Febr. var paa Baahus. Jahn, anf. st., s. 520. Navnet Simon Bjørnssøn forekommer længere nede i samme brev. Sigurd Bjørnssøn kaldes ogsaa paa et andet sted urigtig provst ved Mariakirken. Hadorph, anf. st., s. 143.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 743.
- ↑ N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 49–54. [Wikikilden: Fotnotetegnet mangler i originalen.]
- ↑ Dipl. Norv., IV, no. 878.
