Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/309

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
293


Det norske rigsraad optraadte ogsaa i den nærmest paafølgende tid som staaende paa kong Eriks side og afviste i det længste alle de opfordringer, som det modtog til at gjøre fælles sag med de andre riger imod kongen. Under disse usikre forhold holdtes jævnlig lange raadsmøder. Saaledes var den største del af rigsraadet i Juli og August 1440 samlet i Oslo, hvor følgende vides at have været tilstede: erkebiskop Aslak, biskoperne Jon af Oslo, Peter af Hamar, Olaf af Bergen, Gotskalk af Hole og Gregorius af Grønland, Apostelkirkens provst, Sigurd Bjørnssøn, den nye drottsete og kansler, Olaf Haakonssøn, Jon Ummereise, Erlend Eindridessøn, Kolbjørn Gerst, Narve Jakobssøn, Mathias Jakobssøn, Thorgaut Bengtssøn, Bengt Harniktssøn, Simon Bjørnssøn, Guthorm Eyvindssøn og Henrik Skakt, der selv kalde sig regni Norvegiæ consiliarii eller righesens radh i Norighe. Men ved siden af dem optræder der tillige en del væbnere, som gaa under navn af righesens thiænistemæn i Noreghe. Disse ere foruden den ovennævnte Henrik Skakt, som under denne sammenkomst maaske kan være bleven optagen i rigsraadet, Erik Sæmundssøn, Ture Karlssøn, Thrond Benkestok, Engelbrekt Staffenssøn, Hafthor Nilssøn, Jon Eilivssøn, Bengt Sigurdssøn, Truls Olafssøn, Erik Olafssøn, Simon Molteke, Nils Mus, Guthorm Paalssøn, Samson Philippussøn, Jeritslaf Karteke, Nils Aslessøn, Jon Bengtssøn, Haakon Hoskuldssøri, Klemet Gudbrandssøn, Lage Peterssøn og Nils (Helge) i Tveten.[1]

I disse personer maa man nærmest se en repræsentation af den norske adel, og sammenkomsten i Oslo bliver saaledes noget mere end et sædvanligt raadsmøde. De mødende tilhørte sandsynligvis for den største del de østlandske smaaætter; dog vare ogsaa nogle fra andre landsdele, derimellem Samson Philippussøn, der synes at have tilhørt en sidelinje af Losneætten.[2] Der udstedtes af de forsamlede to breve til kong Erik; det ene er kun beseglet af rigsraadet, medens maaske samtlige have hængt sine segl under det andet. Dog er dette ikke ganske sikkert. Rimeligvis har i den nærmest paafølgende tid en del af rigsraadet været samlet hos Sigurd Jonssøn. Mellem disse var dog ikke erkebiskopen, som snart reiste tilbage over Dovrefjeld og Opdal.[3] I November var Sigurd Jonssøn i

  1. Jahn, Unionshistorie, s. 517 flg. Originalerne til de i det følgende omtalte breve findes i arkivet i Stettin.
  2. Historisk tidsskrift, anden række, II, s. 74 flg.
  3. Dipl. Norv., III, no. 760.