liv i bevægelsen, blev der igjen i den følgende vinter holdt en sammenkomst i Oslo, hvorhen imidlertid erkebiskop Aslak var kommen fra Sverige. Her afsluttedes der en ny overenskomst, hvorom der af almuens fremmødte udsendinge udstedtes et dokument, som er dateret 18de Februar 1437.[1] Af rigsraadets medlemmer vare ved samme leilighed nærværende erkebiskopen, biskop Audun af Stavanger, hr. Svarte Jens, lagmanden i Oslo, Simon Bjørnssøn, provsten ved Apostelkirken i Bergen, hr. Thorleif Olafssøn, hr. Eindride Erlendssøn, Erlend Eindridessøn, Mathias Jakobssøn og Kolbjørn Gerst, samt Henrik Skakt, Bengt Harniktssøn, Thorgaut Bengtssøn og Erik Sæmundssøn, der maaske endnu ikke vare optagne i raadet, og fem lagmænd. Idet Agmund Sigurdssøn nu gik ind paa at sværge kongen ny lydighed, maatte rigsraadet paa sin side love at gjøre denne forestillinger om forskjellige ting, som Agmund og hans tilhængere ønskede rettet. Disse vare imidlertid af en saadan beskaffenhed, at det maatte stemme med rigsraadets egne ønsker at bringe dem frem. Dertil hørte fordringen om, at der altid maatte være en drottsete i riget, og at rigsseglet atter maatte komme tilbage, saa at rigets indbyggere ikke derfor skulde blive nødte til at reise udenfor landet, naar de skulde søge landsvist.
Det løfte, som rigsraadet havde givet om, at det skulde tilraade kongen at udnævne en drottsete, er rimeligvis straks bleven opfyldt. Men kongen var ikke ligesaa hurtig til at opfylde Nordmændenes ønske, hvilket først skede i 1439, formodentlig efter gjentagne paamindelser. Rigsraadet havde foreslaaet kongen tre af hans »raad og gode mænd i Norge«, mellem hvilke han skulde vælge en drottsete, og sendte til ham Mathias Jakobssøn og Kolbjørn Gerst med lagmændene Simon Bjørnssøn i Oslo og Nils Alfssøn paa Hedemarken, der ogsaa omtales som kongens »raad og gode mænd af Norges. Efter samraad med dem valgte derpaa kong Erik Sigurd Jonssøn til drottsete. De to andre, som vare foreslaaede, vare Olaf Haakonssøn og Erlend Eindridessøn. Den nye drottsete skulde med fuld kongelig myndighed holde alle rigets indbyggere ved lov og ret, hvor han i kongens fraværelse blev tilsagt, samt styrke kongens og kronens ret. Derfor skulde han da være kongens og »rigsens fuldmægtig drottsete over alt Norge i alle
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 727. En forudgaaende overenskomst af Decbr. 1436 (VI, no. 465) er indseglet af tolv »rigens mænd«, uden at det dog kan sees, hvem disse ere af de deri opregnede personer.
