Henrikssøn, Olaf Haakonssøn, Guthorm Bengtssøn og Narve Jakobssøn vare tilstede for at afslutte en traktat med Skotland, hvorom der forhandledes med de fra den skotske konge sendte fuldmægtige.[1] I denne anledning havde de norske raadsherrer faaet fuldmagt til at optræde med al den myndighed, som kongen selv vilde have havt, hvis han havde været tilstede. Ved en saadan anledning skulde egentlig det kongelige storsegl anvendes. Dette er saaledes nu maaske bragt op til Norge i biskop Jons forvaring, og han kaldes derfor nu domini regis et regni Norvegiæ cancellarius. Naar erkebiskop Aslak, biskop Arnbjørn af Hamar og biskop Thomas af Orknøerne i Juni 1427 vare paa Lolland, hvor den sidste af dem til kongen udstedte sit gjenbrev paa Orknøerne,[2] der besegledes af de to andre, maa dette have været i deres egenskab af medlemmer af rigsraadet. I August 1430 synes der at have været holdt et raadsmøde i Nykjøbing paa Falster i anledning af freden med Wismar, Rostock og Stralsund, men uden at det kan sees, om der ved denne leilighed har været medlemmer af det norske raad tilstede.[3]
I 1431 var der berammet et norsk raadsmøde i Kjøbenhavn i anledning af de forhandlinger med England, som da vare indledede ved et fra den engelske konge afsendt gesandtskab, men hvorom kongen ikke vilde træffe nogen endelig beslutning, forinden det norske rigsraad var kommet tilstede. Af dettes medlemmer indfandt der sig imidlertid kun tre, og disse oplyste, at nogle af de øvrige vare fangne paa veien til Danmark af engelske skibe. De fangne vare biskop Audun og hr. Eindride Erlendssøn. Men uagtet kongen fra først af havde henholdt sig til sine norske raadgivere og tilsyneladende lagt stor vægt paa, at de vare tilstede ved forhandlingerne, tog han tilsidst ikke synderligt hensyn til dem, idet de afsluttende forhandlinger om høsten 1432 førtes af otte rigsraader med fuldmagt fra kongens side, af hvilke der kun var én norsk, biskop Arne Klemetssøn af Bergen.[4]
I 1433 holdtes der om høsten et møde af rigsraadet i Oslo, hvorhen det var sammenkaldt »efter kongens bud og brev«. Der var da for det indstevnet en retssag mellem Oslo bymænd
- ↑ Dipl. Norv., VIII, no. 276; smlgn. II, no. 689.
- ↑ Huitfeldt, anf. st., s. 423 flg.
- ↑ Huitfeldt, anf. st., s. 453 flg.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 445, 446. Huitfeldt, anf. st., s. 485, 499 flg. Storseglet er formodentlig ved denne leilighed hængt under af biskopen af Roskilde, som kongens øverste kansler.