Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/301

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
285

til vedkommende brevs udstedelse fra kancelliet. Denne gang var det den før omtalte danske kansler, der gav befalingen; brevet siges at være udfærdiget: ad jussum domini Johannis Petri. I 1431 optraadte han igjen, men denne gang ved siden af en anden dansk mand, idet brevet er udstedt: ad relacionem Benedicti Pogwisch Joh. Pe. cancel. Idet norske kongebreve paa denne maade ere blevne udfærdigede gjennem det danske kancelli, kan det være tvivlsomt, om der overhovedet i Norge har bestaaet noget kancelli Tilværelsen af et saadant forudsatte i det mindste nogenlunde regelmæssige besøg af kongen; naar han aldrig kom, og endog de løbende forretninger kunde afgjøres udenfor landet, blev det i grunden overflødigt, idet der til landsvist-brevene neppe behøvedes mere end en enkelt skriver.

Imidlertid vedblev det norske rigsraad ogsaa fremdeles at være i virksomhed, uagtet kongen ved sin anvendelse af den: danske kansler og danske rigsraader havde begyndt at indføre en praxis, der i længden kunde lede til en betydelig formindskelse af dets myndighed. I 1423 var der i Kjøbenhavn samlet flere norske rigsraader, som der deltoge i afslutningen af en traktat med de vendiske stæder af 15de Juni. Disse vare de tre biskoper, Jens af Oslo, Arnbjørn af Hamar og Thomas af Orknøerne, samt ridderen hr. Timme Jonssøn; i September s. a. var hr. Eindride Erlendssøn i Danmark, sammen med biskop Jens,[1] maaske til et særligt norsk raadsmøde. I 1425 har der maaske været norske raadsherrer tilstede, da dronning Philippa i Vadstena udstedte nogle bestemmelser om handel o. s. v. i og ved Bergen.[2] Derimod maa det ansees som sikkert, at der i Mai s. a. holdtes et raadsmøde paa Akershus, hvor der blev udstedt en retterbod om Tydskernes handel. I denne, som er udstedt i kongens navn, omtales efter gammel sædvane »konge og raad«.[3] Kongen selv har neppe været tilstede. Under hans fravær paa pilegrimsreisen til det hellige land maa styrelsen være besørget dels af dronningen,[4] dels af raadet. I 1426 afholdtes et raadsmøde i Bergen, hvorved erkebiskop Aslak, biskop Jon, biskop Arnbjørn af Hamar, biskop Thomas af Orknøerne, hr. Eindride Erlendssøn, Svale Jonssøn, Harnikt

  1. Huitfeldt, anf. st., s. 331. Dipl. Norv., I, no. 691.
  2. Paus, forordninger, s. 236 flg.
  3. Huitfeldt, anf. st., s. 402. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, 569. Grønlands historiske mindesmærker, III, s. 159. [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen.]
  4. Smlgn. Dipl. Norv., I, no 696, 697.