Aristokratiets fortsatte sammensvinden. – Rigsraadets politiske stilling. – Mangelen af en fyldigere aristokratisk repræsentation. – Rigsraadets sammensætning. – Sammenblanding mellem norsk og svensk aristokrati. – Det norden– og vestenfjeldske aristokrati. – Østlandets særegne forhold. – Aristokratiets mangel paa politiske interesser. – Fælles raadsmøde i Kjøbenhavn 1398. – Det norske rigsraads forhold til ledelsen af de udenlandske anliggender. – Dronning Margrete ved raadsmødet i Oslo 1401. – Unionelt raadsmøde i Helsingborg 1401. – Kong Eriks reise til Norge i 1405. – Tvivlsomme raadsmøder i 1409 og 1410. – Raadets talrighed. – Hr. Arne Sigurdssøn træder efter 1398 tilbage fra sin stilling som kansler, uden foreløbig at faa nogen eftermand. – Rigsseglet bringes udenfor landet. – Ingen centralstyrelse inden rigets grænser. – Uorden i administrationen. – Dronning Margrete den egentlige regent. – Hendes officielle forhold til kong Eriks styrelse af Norge. – Dronning Margretes død 1412. – Kong Erik følger i hendes fodspor. – Biskop Jakob optræder som kansler. – Seglet overdrages til biskop Jon af Oslo. – Den danske kansler besegler norske breve. – Et eget norsk kancelli bliver overflødigt. – Det norske segl bringes hyppig udenfor riget. – Kongen paaberaaber sig undertiden rigsraadets medvirkning. – Raadsmøder 1420 og 1421. – Norske rigsraader i Kjøbenhavn 1423. – Raadsmøde paa Akershus Mai 1425. – Unionelt raadsmøde i Kjøbenhavn 1425. – Raadsmøde i Bergen 1426. – Forhandlinger med England 1431 og 1432. – Det norske raads medlemmer under urolighederne i Sverige 1434 og 1435. – Raadsmødet i Søderkøping 1436. – Udkast til en ny unionsakt. – Agmund Sigurdssøns opstand. – Sigurd Jonssøn bliver drottsete i 1439 og stilles tillige med raadet i spidsen for landsstyrelsen. – Raadsmøde i Oslo 1440. – Møder i Lødøse og Kalmar 1441. – Møde i Lødøse 1442. – Kristofer af Bayern vælges til Norges konge og krones i Oslo.
Gjennem hele det fjortende aarhundrede var den samme udvikling, som allerede tidligere var begyndt, bleven fortsat uden afbrydelse, og det norske aristokrati var stadig svundet sammen. Af de store ætter var der ved aarhundredets slutning kun faa tilbage. Den høibyrdigste af dem alle, Giske-
