udfærdigede med den bemærkning, at de ere indseglede oss sjálfum hjáverandum.[1] I et af disse breve, der for øvrigt ikke ere mange, omtales ogsaa, at der var klaget for kongen og raadet.[2] Saaledes har dettes medvirkning vistnok deri været forudsat, skjønt dets samtykke ikke udtrykkelig paaberaabes. For øvrigt besørgedes i kongens umyndige aar den daglige styrelse af drottsete og kansler med bistand af raadet. Rimeligvis har man i denne henseende omtrent indrettet sig paa samme maade, som under deri foregaaende konges regjering, og lagt stor vægt paa, at administration og retspleie kunde have sin uhindrede og hurtige gang. Hver af de to høie ri sembedsmænd havde et af de kongelige segl, hvormed de kunde færdes paa forskjellige kanter af landet for at varetage regjeringens anliggender. Kansleren har maaske havt storseglet og sigillum ad causas, drottseten derimod sekretet.[3] I de af disse to embedsmænd i kongens navn udstedte breve anvendes forskjellige udtryk. I drottsetens heder det: »Vi have med raad og samtykke af vor kjæreste drottsete, hr. Agmund Finnssøn, givet, stadfæstete eller desl., og brevet er »gjort under vort og førstnævnte drottsetes, vore indsegl.« Hvor der i disse breve handles om stadfæstelse af ældre breve eller privilegier, heder det, at konge og drottsete have gjennemlæst disse.[4] I kanslerens breve, der ere færre i antal, tales kun om kongen og hans raad; denne embedsmand har ikke hængt sit eget segl under, men kun forseglet med kongens. Kanslerens breve angaa alene retsvæsenet.[5] Hele den øvrige styrelse har været drottseten forbeholdt, maaske alene med undtagelse af forleninger, der muligvis have været forbeholdte dronningen og det samlede raad.[6] Ligeledes har han vistnok, naar han var samlet med
- ↑ To landsvistbreve udstedte i Oslo 138de August 1382. Dipl. Norv., I, no. 473, 474.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 487. – I 1381 fik dronningen særlig fuldmagt af raadet til at føre forhandlingerne med de tydske stæder udenfor rigets grænser. Smlgn. ovenfor, s. 249 flg.
- ↑ Drottseten var 19de Aug. 1384 i Bergen; se ovfr., s. 251, medens kansleren 22de Aug. s. a. var i Tunsberg, hvor han beseglede et kongebrev, formodentlig med sigillum ad causas. Dipl. Norv., I, no. 491.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 470. 483; II, no. 469, 475, 504; VIII, no. 213.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 491; II, no. 501. – Om III, no. 466 smlgn. nedenfor, s. 256, note 1.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, II, s. 124. Hirdstyrere og lagmænd paa Island bleve imidlertid udnævnte af drottseten (og raadet?). Annal. Isl., pag 338, smlgn. 334.
