selv om kongen ikke personlig har været tilstede.[1] Fra den tilbageværende del af kong Olafs korte regjering savnes alle oplysninger om, at der har været afholdt raadsmøder. Efter den regelmæssighed, hvormed raadet havde sine større sammenkomster i de foregaaende aar, er det imidlertid rimeligt, at der fremdeles er bleven afholdt saadanne med visse mellemrum af omtrent samme længde, som før.
Sjælen i den hele styrelse var utvivlsomt dronningen. Imidlertid fremtræder hun ikke efter sønnens hylding som den, der fører regjeringen i sit eget navn. Med undtagelse af den ovenfor omtalte bekræftelse af Mariakirkens privilegier af 11te Januar 1381 ere samtlige kongebreve udstedte i den umyndige konges navn.[2] Hvor disse indeholde bekræftelser af ældre privilegier eller deslige, siges det altid, at de ikke skulde have gyldighed længere, end til kongen selv opnaaede sin myndighedsalder. Saaledes skulde disse været bekræftede paa ny efter denne tid. Men da kong Olaf først blev myndig kort før sin død og i denne tid maaske overhovedet ikke besøgte Norge, kan der kun undtagelsesvis have været leilighed dertil.[3] I det hele taget var kong Olaf efter sin hylding i 1381 neppe ofte i Norge.[4]
Rigsraadets ret til at tage del i landsstyrelsen viser sig i disse aar at have været anerkjendt i ligesaa udtrykkelige ord, som under den foregaaende regjering. Det optraadte først som formynder-styrelse og vedblev, efterat kongen havde opnaaet sine myndige aar, at være den institution, som med drottseten i sin spidse ledede landsstyrelsen under kongens og hans moders fravær. Kun naar dronningen personlig var tilstede med sin søn, kunde hun være berettiget til at føre regjeringen for ham. I dette tilfælde synes vedkommende breve kun at være
- ↑ Paa det kronologiske register til den sidste del af P. A. Munchs norske folks historie (s. 390) er der paa grund af en trykfeil i samme del s. 238 opført et »rigsmøde i Tunsberg« i August 1384.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 488 er et brev fra dronningen, udstedt i hendes navn og vndir varo jncigli. Men dette vedkommer kun den del af riget, som var hende overdragen til morgengave. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., II, s. 125 flg. – I Januar 1381 var dronningen neppe ledsaget af sin søn under sit ophold i Norge.
- ↑ Hvis kong Olaf som myndig regent havde givet en ny bekræftelse af Munkelivs privilegier, vilde den sikkert været kjendt. Smlgn. for øvrigt P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd. II, s. 360 flg.
- ↑ Smlgn. nedenfor, s. 254, note 3.
