Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/270

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
254

det øvrige raad, i eget navn kunnet optræde dømmende paa kongens vegne.[1]

Endnu er der en klasse kongebreve, ved hvis udstedelse saavel drottsete som kansler have været medvirkende. Den sidste siges at have hængt kongens segl under, medens brevene siges at være udstedte med drottsetens raad og samtykke og tillige beseglede med dennes.segl ved siden af kongens. Man har troet, at denne fremgangsmaade skulde være foranlediget af den store betydning, som er bleven tillagt vedkommende breve. Men dette er dog ikke rimeligt.[2] Da disse breve ere udstedte til en tid og paa steder, hvor den unge konge ialfald kan have været nærværende, synes det at være rimeligt, at man her har den fremgangsmaade, som regelmæssig blev anvendt, hvor et brev udstedtes under storseglet i i kong Olafs nærværelse, uden at dronningen var tilstede.[3]

Mod slutningen af 1385 maa den unge konge være bleven

  1. Smlgn. nedenfor, s. 256.
  2. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, II, s. 122.
  3. Maaske kan alene en fuldstændig undersögelse af kong Olafs opholdssteder i Danmark til forskjellige tider her bringe fuld klarhed. Men der er neppe noget til hinder for at antage, at han har tilbragt den større del af aaret 1382 i Norge, hvorfra de her omhandlede breve netop skrive sig. Fra dette aar haves kun faa danske breve af kong Olaf. Suhm, Historie af Danmark, XIV, s. 104. Disse kunne da ogsaa antages at være udstedte dels af dronningen, dels af andre i hans navn. Kong Olaf synes netop i et af disse aar at have havt et længere ophold i Norge, siden de islandske annaler (udg. s. 336 og Flateyjarbók, III, s. 471) anmærke, at han »for til Danmark«. Flatø-annalerne henføre dette netop til 1382, andre annaler til 1383 og 1384. I det sidste aar kan det ikke have været, da han da med sin moder blev i Norge ind i 1385. Saaledes taler meget for, at han har været her i længere tid netop i 1382. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., II, s. 228, note 5. Er den her i texten fremsatte formodning rigtig, har kongen allerede i Februar 1382 været i Norge, hvor maaske hans moder har ladet ham forblive den hele tid efter hans hylding i det foregaaende aar. 6te Februar fornyede han da i Oslo Mariakirkens privilegier, hvorved kansleren og drottseten vare tilstede og den første beseglede med kongens segl. 23de og 26de Juni var han da i Bergen, fra hvilket ophold der igjen haves to kongebreve, der ere udstedte paa samme maade. Dipl. Norv., V, no. 325; VII, no. 310 Cod. diplom. monast. Munkaliv., pag. 10 seqv. Naar et kongebrev af 16de Juni 1382, udstedt i Bergen, ikke nævner kansleren, da kan dette forklares af, at han (og kongen?) da ikke vare ankomne. Dipl. Norv., II, no. 476. I Aug. var kongen tilbage i Oslo (smlgn. ovenfor, s. 253, note 1), hvor han