have havt liden betydning.[1] Han var om vinteren 1371–1372 i Oslo, Tunsberg og Skien og fulgte i Marts 1372 sønnen paa dennes reise til Hamar[2] og videre til Trøndelagen. I hele April maaned synes begge konger at have opholdt sig i Nidaros,[3] hvor da ialfald en del af raadet var samlet. Under denne sammenkomst har man rimeligvis nærmest sysselsat sig med saadanne anliggender, som særlig vedkom det nordenfjeldske. Ialfald blev det der bestemt, at kongen skulde udfærdige en retterbod om enkelte af disse. Denne er dog først bleven færdig efter kongens afreise fra Nidaros og er dateret 3die Mai 1372 fra et sted paa Nordmøre.[4] Kong Haakon udtaler deri, at han havde gjort saadan skik med sit elskelige rigens raad, som nu hos ham var.
Kong Haakon fortsatte sin reise langs kysten og opholdt sig senere i nogen tid i Bergen, hvor han 8de August udstedte en retterbod for de tydske skomagere dersteds. Uagtet rigsraadets medvirkning ikke derved forudsættes, er det vistnok rimeligt, at kongen under opholdet i Bergen[5] ialfald har været omgiven af en del af sine raadsherrer og med dem afgjort sær lig vestenfjeldske anliggender. Kong Haakon begav sig derefter til Østlandet. Naar en retterbod er udstedt i hans navn i Bergen 23de December s. a.,[6] da er det neppe rimeligt, at han selv atter igjen paa denne aarstid skulde være vendt tilbage derhen. Snarest maa det antages, at en eller flere raadsherrer have havt kongens fuldmagt til at udstede denne. Mellem dem har rimeligvis seglbevareren, hr. Henrik Henrikssøn, været, idet han netop paa denne tid synes at have gjort en høstreise fra Oslo til Bergen.[7]
I September 1372 førtes der i Tunsberg forhandlinger med de tydske stæders sendebud, ved hvilke rimeligvis et større antal af raadets medlemmer maa have været nærværende. Kong Haakon var selv tilstede med sin fader. Af rigsraaderne næv-
- ↑ Smlgn. Hanserecesse, II, s. 49 (no. 40, § 16).
- ↑ 20de Marts 1372 udstedte begge konger aput civitatem Hammarensem en fuldmagt for de gesandter, som skulde sendes til Lübeck. Hanserecesse, II, s. 47 flg.
- ↑ Smlgn. Dipl. Norv. II, no. 422.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 190 flg.
- ↑ Kong Magnus var ogsaa i Bergen. Annales Islandici, pag. 322.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 192.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 409. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., II, s. 13 og note 2.
