nes tre i et brev af 24de September, nemlig hr. Halvard Jonssøn (Næpa), hr. Haakon Eyvindssøn og Gaute Erikssøn.[1] I den af kongerne Magnus og Haakon paa Tunsberghus udstedte kundgjørelse af 30te September om forlængelsen af den med stæderne afsluttede vaabenstilstand nævnes som beseglende med dem ridderne hr. Jon Hjerne, hr. Narve Ingvaldssøn, hr. Halvard Jonssøn og hr. Haakon Eyvindssøn, samt væbnerne Gaute Erikssøn og Alf Haraldssøn.[2] I de nærmest følgende aar synes kong Haakon, ligesom ogsaa hans fader, især at have opholdt sig i det vestenfjeldske. Efter den endelige opløsning af foreningen med Sverige i 1371 vare ogsaa de grunde ophørte, som gjorde Østlandet til kongens naturlige opholdssted. Saaledes blev Bergen samlingsstedet for de raadsmøder, som afholdtes i den nærmest følgende tid. Om sommeren 1373 maa der have været et saadant møde i denne by. Ialfald nævnes da som nærværende i Bergen erkebiskop Thrond, ridderne hr. Agmund Finnssøn og hr. Narve Ingvaldssøn, Apostelkirkens provst, hr. Thorstein Halgrimssøn, Haakon Jonssøn, Otte Rømer, Viljam Erikssøn, lagmanden Gunnar Hjarrandessøn, Jon Reidarssøn Darre og Erlend Philippussøn.[3] Af disse kjendes de fleste allerede tidligere som medlemmer af raadet, og for de øvriges vedkommende kan det med grund antages, at de ogsaa have hørt til dette. Om hvad der ved denne leilighed er bleven forhandlet mellem kongen og raadet, vides for resten intet. En mindre vigtig retterbod, som i September s. a. er udstedt i Bergen, er maaske først given, efterat det store raadsmøde v r opløst; hverken rigsraadet eller kongens personlige nærværelse omtales i denne.[4] I Marts 1374 synes der igjen at have været afholdt et raadsmøde i Bergen. I en retterbod af begge konger, som maa antages at være udstedt netop da,[5] anføres, at kongen
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd., II, s. 22. Denne sammenkomst i Tunsberg er for øvrigt ogsaa mærkelig derved, at de fra Hansestæderne fremmødte gesandter førte forhandlinger, der mere umiddelbart vedkom disses interesser alene. Enkelte forfattere have af denne grund endog talt om en hansedag i Tunsberg, en benævnelse, som dog nu er opgiven.
- ↑ Lübecks urkundenbuch, IV, no. 179, s. 175. Kundgjørelsen er beseglet med begge kongers mindre segl.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 384.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 193.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 181 flg. Smlgn. ovenfor, s. 235, note 4. De grunde, hvorefter P. A. Munch har henført denne retterbod til
